Madmusen

Kartoffel porre suppe

En cremet og smagfuld suppe

Når efteråret melder sin ankomst, og temperaturerne begynder at falde, er der ikke meget, der slår en varm og cremet kartoffel porre suppe. Det er den perfekte hverdagsret, når man har brug for noget, der både varmer, mætter og passer godt på madbudgettet. Med få og enkle ingredienser kan du trylle en lækker suppe frem, som hele familien kan nyde.

Kartofler og porrer er begge gode råvarer, når man gerne vil lave billig mad uden at gå på kompromis med smagen. Kartoflerne giver suppen en naturlig fylde og cremet konsistens, mens porrerne tilfører en mild og let sødlig smag. Sammen bliver de til en enkel, klassisk suppe, som er nem at lave og samtidig fuld af hyggelig efterårsstemning.

Suppen er oplagt til både en travl hverdag og en afslappet weekend, hvor der gerne må dufte af hjemmelavet mad i køkkenet. Lav gerne en stor portion, for den smager mindst lige så godt dagen efter. Den er derfor også ideel til madpakker eller som nem aftensmad på en kold vinterdag.

Du kan finde mange flere suppe opskrifter her

Ingen bedømmelser
Samlet tid
30 minutter
Serveringer 4

Ingredienser

  • 150 g bacon i skiver skåret i mindre stykker
  • olie
  • 1 stk løg hakket fint
  • 3 stk porrer skyllet og skåret i skiver
  • 750 g kartofler skrællet og skåret i tern
  • 1 stk laurbærblad
  • 1 liter grøntsags-eller hønsebouillon
  • 1 dl piskefløde
  • salt og peber
  • brød til servering
  • evt. frisk purløg til servering

Sådan gør du

  • Steg baconen ved middelvarme i den gryde, du vil lave suppen i. Når den er stegt gylden og sprød tages den op på køkkenrulle
  • Svits løg og porrer i baconfedtet ved lav til middel varme i ca. 5 minutter
  • Tilsæt kartofler, laurbærblade og bouillon
  • Kog til kartoflerne er møre i ca. 15-20 min
  • Tag laurbærbladet og 1 dl væde fra
  • Blend suppen og tilsæt fløde (brug evt væden du tog fra, hvis du ønsker suppen mere flydende)
  • Smag til med salt og peber
  • Server med flute, bacon og evt. purløg

Relaterede opskrifter

One pot kartoffel-og laksesuppe

bagt pasta med skinke og porre

Pasta i ovn med skinke og porre

broccoli cheddar suppe

Broccoli og cheddar suppe

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift