Det her er en virkelig lækker ret, som med garanti vil hitte. De luftige pandekager (som du evt. kan komme rød frugtfarve i) serveret med grønt, chilimayo og sprød honningsglaseret kylling på toppen.
Den kan både nydes som aftensmad, men vil også fungere godt til brunch eller tapas. Du kan også lave kyllingen alene og serverer i eks. pita, burger eller tortilla.
Ingredienser
Amerikanske pandekager
- 2 stk æg delt i hvider og blommer
- 200 g hvedemel
- 1,5 tsk bagepulver
- 1/2 tsk natron
- 1/4 tsk salt
- 2,5 dl kærnemælk
- 40 g smør smeltet
- fedtstof til stegning
- evt. rød frugtfarve
Honningglaseret kylling
- 500 g kyllingebryst
- 1 dl kærnemælk
- 1 tsk sriracha
- 1/2 tsk paprika
- 1/2 tsk hvidløgspulver
- salt og peber
- 1/2 liter solsikkeolie
Panering til kylling
- 1,5 dl hvedemel
- 1 tsk paprika
- 1/2 tsk hvidløgspulver
- 1/2 tsk salt
- 2 stk æg
- 2 dl panko rasp
Glaze til kylling
- 2 spsk honning
- 1 spsk soya
- 1 spsk sriracha
- 1 tsk limesaft
Øvrige
- 1/4 stk spidskål snittet fint
- 2 stk rødløg
- 2 dl sukker
- 2 dl lagereddike
- evt. chilimayo og sesam til servering
Sådan gør du
Syltede rødløg
- Hæld eddike og sukker i en gryde og kog det op ind til sukkeret er opløst
- Pil løget og skær det i tynde skiver
- Kom begge dele i et glas/skål og stil på køl
- Lad gerne trække i ca. 1 time
Amerikanske pandekager
- Kom hviderne i en skål og pisk dem helt stive med en elpisker
- I en anden skål røres alle de tørre ingredienser (mel, bagepulver, natron og salt) sammen
- I en ny skål piskes kærnemælk, æggeblommer og smeltet smør sammen. Tilsæt evt. rød frugtfarve.
- Hæld de tørre ingredienser ned i kærnemælksblandingen imens du pisker
- Vend til slut de piskede æggehvider forsigtigt i dejen med en dejskraber
- Steg gyldne på en pande i fedtstof
Honningglaseret kylling
- Skær kyllingen i lange tykke strimler/stykker
- Kom kærnemælk, sriracha, paprika, hvidløgspulver, salt og peber i en skål og bland sammen. Kom kyllingen deri og lad trække i ca. 30 min.
- Find en ny skål og bland mel, paprika, hvidløgspulver og salt i en skål
- Pisk æggene sammen i en skål og kom panko rasp i en anden skål
- Tag kyllingen op af kærnemælkslagen. Vend herefter i mel, dernæst æg og til slut rasp
- Kom olie i en pande/gryde og varm op. Kom 3-4 stykker kylling i olie og steg til de er gyldne og gennemstegte
- Bland honning,soja, sriracha og lime sammen. Varm glazen kort på en pande.
- Vend den sprøde kylling med glazen, så de bliver blanke og honningglaserede
- Server på de bagte pandekager med kål og syltede rødløg