Drømmer du om at lave hjemmelavet lakrids, der er intens, blød og lækker? Så er du kommet til det rette sted. Denne opskrift gør det nemt for både begyndere og øvede at fremstille deres egen lækre lakrids. Det kræver få ingredienser og en enkel fremgangsmåde. Med den rette kombination af lakrids bolcher, sukker, sirup, fløde og kakao får du en autentisk lakridssmag, der slår det meste af det, du finder i butikkerne.
Nem hjemmelavet lakrids opskrift med 6 ingredienser
Opskriften kræver kun en gryde, lidt tålmodighed og viljen til at røre, mens massen langsomt tykner og får sin karakteristiske, skinnende konsistens. Det er netop her magien sker: når ingredienserne smelter sammen til en silkeblød lakridsmasse. Resultatet er simpelt, men uimodståeligt – en super lækker hjemmelavet lakrids.
Se flere ideer under opskriften
Ingredienser
- 120 g tyrkisk peber bolcher
- 2 dl lys sirup
- 2 dl piskefløde
- 2 dl sukker
- 2 spsk usødet kakao
- flagesalt
- evt. karamelpapir
Sådan gør du
- Kom bolcherne i en minihakker og hak meget fint
- Kom de blendede bolcher op i en gryde sammen med fløde, sukker, sirup og kakao. Rør kort sammen
- Tænd for høj varme på komfuret og rør jævnligt rundt. Det tager tid for den at tykne (det tog mig ca. 20 min – se evt billede nedenfor ift. konsistens)
- Hæld lakridsen i en passende form med bagepapir og drys evt. med flagesalt
- Stil på køl 2 timer, så den sætter sig
- Skær lakridsen ud i 50 mindre stykker og pak individuelt ind
Giv lakrids i værtindegave
Hjemmelavet lakrids er også perfekt til værtindegaver: pak små stykker ind i karamelpapir, og du har en charmerende, hjemmelavet gave, der vækker begejstring hver gang. Eller brug din lakrids som en del af et slikfad, til julens konfekt, i gavekurve eller blot som en lille luksus til dig selv.
Anja
Kan jeg helt undlade at putte kakao i eller skal der noget andet i så ? Så konsistensen passer ?
Madmusen
Jeg har kun lavet med kakao i, men ved at andre blot har undladt kakaoen. Du kan ikke som sådan smage kakaoen. vh Josephine
Stine
Hvordan skal de opbevares efter de er skåret ud?
Madmusen
Hej Stine. De skal pakkes ind i karamelpapir eller lignende og så bare opbevares i en dåse eller lignenden ved stuetemperatur.
Anne Kathrine
Hejsa ☺️
Jeg har prøvet at lave dem og smagen er fantastisk, men massen satte sig aldrig… Jeg har prøvet at have dem i fryseren og selv efter flere dage, flyder massen ud få minutter efter de er kommet ud af fryseren. Hvad har jeg gjort forkert?
Kh Anne Kathrine
Lea
De smager virkelig godt og er super nemme at lave 🙂 Mine blev dog lidt for hårde efter min smag og var “lidt” svære at skære ud. Måske de fik for længe over varmen eller hvad tænker du? Jeg skal helt klart prøve det igen, for alle herhjemme elsker dem.
bodil witt dahlin
Hej Madmus: bliver de seje, som karameller? vil helst ikke have, at gæsterne mister plumber! kh mormor
Michelle Koustrup
Hejsa.
Kan jeg undlade kakao? Eller hvad går det ved smagen??
Madmusen
Det er ikke gennemtrængende, men giver en svag smag og farve også. Jeg tror godt det. kan undlades, men har ikke selv prøvet.
Charlotte
Putter du dem i køleskabet eller fryseren? Min karamel kom på 125 grader. Men har stået 2 timer i køleskabet og er stadig blødt.
Rebecca
Hvor mange dag kan de holde sig?
Madmusen
Fedt Åse. De kan købes ved Panduro og ellers i flere online kagebutikker, hvis du google ‘karamelpapir’ så dukker de op. Alternativt kan du pakke ind i mellemlægspapir eller lign.
Madmusen
Hej Rebeccca. Jeg vil gætte på ca. 3-4 uger. Mine er ihvertfald gode her knap 3 uger efter de blev lavet. God fornøjelse, Josephine
Åse
Det må prøves Hvor køber jeg karamelpapir?
Charlotte
De er simpelthen så gode. Ren “Bagsværd lakrids” ✨✨✨
Madmusen
Tak for dejlig feedback Charlotte. Jeg er helt enig/ Josephine
Anne Kathrine
Ja, det må jeg prøve
Madmusen
Hej Anne Katrine. Det er altid svært at sige, hvad der er gået galt når jeg ikke har været der selv. Men det lyder til at massen ikke har været kogt tyk nok, Har du sammenlignet med det billede jeg har lagt på af den kogte masse? Det tager altså omkring 20 min. Mine satte sig i køleskabet ret hurtigt, så tror desværre ikke du får den masse til at sætte sig. Måske det kan bruges som lakrids sovs til is ? hilsen Josephine
Madmusen
Hej Lea. Det er meget svært at svare på når jeg ikke har set proces og resultat. Men ja, det er da et godt bud, at de måske har kogt lidt længe. Dejligt at alle var vilde med dem/ Josephine
Madmusen
Hej Bodil. Kan læse folk har forskellig oplevelse af hvor blød/hårde de bliver. Mine var ok bløde, men tør ikke sige hvordan de er rift plumber
Madmusen
Hej Charlotte
Jeg lod det sætte sig i køleskabet. Var den blevet god tyk i konsistensen som mit billede viser? Den bliver ikke helt hård, men sådan karamel chewy når den er færdig, vh Josephine