Når jeg laver suppe, som mine børn kan lide, så er de ofte lidt milde i smagen. Denne suppe er ingen undtagelse. Den er skøn fordi der også er bid fra kylling, pasta og broccoli. Så den mætter også godt i sig selv, men kan alternativt også serveres med brød til.
Ingredienser
- Olie
- 1 stk løg hk fint
- 3 stk gulerødder skrællet og skåret i små tern
- 3 fed hvidløg hk fint
- 2 tsk sød paprika
- 2 tsk oregano
- 2 spsk hvedemel
- 2 stk hønsebouillon terninger
- 400 g kyllingebryst
- 1/2 stk broccoli
- 1,2 liter vand
- 2,5 dl fløde
- 80 g revet cheddar
- salt og peber
- 300 g pasta
Sådan gør du
- Kog kyllingebrysterne i kogende vand i ca. 10 min til gennemstegt, tag op af vandet og trevl fra hinanden med gafler
- Kog pastaen efter anvisning på pakken og si væsken fra
- Svits løg og gulerødder et par min i en gryde med olie
- Tilsæt paprika og oregano, svits kort
- Tilsæt mel og hønsebouillon, svits et par min
- Tilsæt vandet og lad koge op
- Tilsæt broccolien og fløde og lad småsimre ca 5 min
- Kom cheddar og kylling i. Smag til med salt og peber
mie
hvilkem slags pasta bruger du? suppehorn? ser SÅ lækker ud ;0)
madmusen
De her pasta havde jeg købt i Tyskland, men du kan egentlig bruge de fleste pastaer. suppehorn er et godt bud 😃
Gurli
Den skal bestemt prøves. Tror børnebørnene vil være vilde med retten.
Jytte Gulla Larsen
Har lavet den forleden ,den er lækker ,brugte kokos mælk ,istedet for fløde ,,laver den i dag igen .tusind tak og velbekomme til jer .
Henrietta
Eeej en lækker ret. Det bliver helt sikkert også en favorit hos os. Fyldt med smag 😍 Jeg tilføjede lidt frisk spinat til retten.
Sofie nielsen
Kæmpe favorit herhjemme. Vi skal også prøve den med ris en dag.
Madmusen
Det lyder også som en god kombi med ris
Tommas Hviid Kristensen
Skal der ikke karry i når det er en karry suppe?
Madmusen
Hej Tommas. Det er ikke en karrysuppe, derfor der ingen karry er i. vh Josephine
Lisa skov
Tak for opskrifterne