Nem cheesecake i glas uden husblas – perfekt juledessert
Leder du efter en nem og lækker dessert til jul eller julefrokosten? Så er denne cheesecake i glas uden husblas det oplagte valg. Den er cremet, frisk og kan nemt forberedes dagen før, så du kan nyde tiden med gæsterne i stedet for at stå i køkkenet. Cheesecake i glas er både dekorativ, portionsanrettet og utrolig nem at lave – en dessert, der imponerer uden besvær.
Denne opskrift er ikke kun nem, men også genial, hvis du har en rest risengrød fra dagen før. På den måde får du brugt risengrøden på en lækker og bæredygtig måde – og ingen opdager, at du har lavet dessert af rester!
Du kan også finde min opskrift på en klassisk risalamande her
Læs flere tips nedenunder opskriften

Risalamande cheesecake i glas
Ingredienser
Kiksebund
- 130 g vanillekranse alternativt kan du bruge pebernødder, Bastogne kiks eller digestive
- 30 g smør smeltet
Risalamande creme
- 250 g kold risengrød
- 100 g philadelphia naturel
- 40 g mandler
- 40 g flormelis
- 1 stk vanillestang
- 1,5 dl piskefløde
Øvrige
- 8 spsk kirsebærsauce
Sådan gør du
Kiksebund
- Kom dine vanillekranse i en blender og hak fint. Vend sammen med den smeltede smør
- Fordel det i bunden af glasset
Risalamande creme
- Kom risengrød i en skål og bland med mandler, vanille, flødeost og flormelis
- Pisk fløden til skum og vend forsigtigt med det øvrige i massen. Kom på vanillekransebunden
Servering
- Kort inden servering kommer 2 spæk kirsebærsauce på toppen af hvert glas
En cheesecake uden husblas
En cheesecake i glas uden husblas kræver ingen avancerede teknikker. Du slipper for at koge, smelte og vente. Alt du skal gøre, er at røre ingredienserne sammen, fordele dem i glas og stille dem på køl. Resultatet er en frisk, sød og let dessert, som både børn og voksne vil elske. Den sprøde kiksebund med vanillekranse og den luftige riscreme passer perfekt sammen, og du kan toppe med fx kirsebærsauce eller appelsinsovs.
En skøn dessert til jul og julefrokost
Cheesecake i glas er også en flot dessert til julefrokost. Serveret i små glas ser den både elegant og festlig ud, og du kan pynte hvert glas individuelt. Det gør den oplagt til gæster, fordi du kan lave den i god tid, og fordi den står smukt på dessertbordet.
Så hvis du leder efter en nem jule dessert eller en hurtig julefrokostdessert, der både er frisk, cremet og kan laves i forvejen, så prøv denne cheesecake i glas uden husblas. Den kombinerer det bedste fra to verdener – klassisk cheesecake og julens risengrød – og bliver uden tvivl et hit til årets hyggeligste middage.




Seneste kommentarer