Monster donuts

Monster donuts

image_pdfimage_print

Jeg har i flere måneder lovet mine drenge, at vi skulle bage de her monster donuts til deres 6 års fødselsdag. Endelig kom den store dag, hvor der skulle deles ud til 2x 25 klassekammerater.

Donut dejen er forholdsvis nem at lave, men den skal laves i god tid, så den kan hæve natten over. Du kan vælge lige den glasur du ønsker på dine donuts eller blot trille dem i sukker, så snart de er stegt.

Jeg havde lavet mine egne sukkerøjne, fordi jeg skulle bruge 100 stk, så det sparede jeg mange penge på. Se opskrift og fremgangsmåde på sukkerøjne her: https://madmusen.dk/2023/09/27/lav-nemt-sukkeroejne-med-3-ingredienser/

Monster donuts

Monster donuts

Skønne donuts, som kan pyntes efter ønske
5 fra 1 stemme
Udskriv Pin Anmeld
Keyword: børnefødselsdag, donuts, doughnut, fødselsdag, glasur, Kage, monster, øjne, uddeling
Forb. tid: 1 time
Hævetid: 14 timer
Samlet tid: 15 timer
Antal: 25 stk

Udstyr

  • evt. donut udstikker kan købes mange steder online MEN du kan også bruge et drikekglas+ shotsglas/bagsiden af en tyl til de små huller

Ingredienser

  • 625 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • 1 tsk tørgær
  • 300 ml sødmælk
  • 1,5 stk æg sammenpisk evt. det hele og tag 1/2
  • 3/4 tsk salt
  • 105 g smør, stuetemperatur fast hård smør(eks Lurpak) – ikke smørbar
  • 1,5 liter solsikkeolie/fritureolie det er vigtigt at du bruge en smagsneutral olie

Glasur og pynt

  • 500 g flormelis
  • 6 spsk kogende vand
  • evt. pastafarve/frugtfarve til glasur
  • 50 stk sukkerøjne
  • 7 stk sure bælter (købt i pose, så ikke så lange) halveret og derefter delt i midten (så 4 stykker pr bælte)
  • 100 g tivolikrymmel

Sådan gør du

  • Kom mel, sukker, gær og salt i en røreskål og rør sammen
  • Tilsæt nu æg og mælk og bland sammen igen, til dejen hænger godt sammen (den er klistret) og lad den røre i 2-3 min.
  • Nu kommer du det bløde smør i lidt af gangen imens den rører rundt. Når alt smørret er i røres dejen godt sammen i ca. 10 min
  • Dejen skal være godt klistret, men du skal kunne tage i dejen uden at få meget klistrede fingre. Kan du ikke det, så tilføj lidt ekstra mel (se evt. billede længere nede)
  • Kom i en stor skål (da dejen hæver til dobbeltstørrelse), dæk med film og stil på køl i min. 10-12 timer (op til 24 timer)
  • Kom mel på bordet og hæld dejen ud derpå. Rul den flad med en kagerulle med en højde på ca. 1,5 cm
  • Stik nu ud til donuts. Her kan du bruge en udstikker eller et drikkeglas og et lille glas til hullet i midten
  • Find 2 bageplader med bagepapir klar og drys med en lille smule mel (så er donutsne nemmere at tage af, når de har hævet)
  • Placer de udstukne donuts på bagepladen og lad hæve (uden klæde) i 2 timer.
  • Varm olien op i en gryde indtil den er ca. 180 grader varm.
  • Steg 2-3 donuts af gangen. De skal blot have få minutter til de er gyldne og steges på begge sider
  • Tag op med en huls og placer på tallerken køkkenrulle.

Pynt

  • I en skål røres flormelis, vand og evt. farve sammen i en skål.
  • Dyp herefter de afkølede donuts deri og lad overskydende glasur dryppe af.
  • Stil donut på tallerken, drys med krymmel, placer øjen og de sure bælter som mund
  • Lad køle af til glasuren er stivnet

Monster donuts
Jeg har ikke en donuts udstikker, hvad gør jeg så?

Bare rolig, du kan sagtens stadig lave donuts. Jeg anbefaler at du bruge et glas med diameter på 7,5 cm og et lille glas (eks. shotglas) på 3,5 cm i diameter

Tips til friturestegning

Når du skal friturestege er det vigtigt at temperaturen er omkring de 180 grader, så snart du ligger dine donuts i vil temperaturen falde (derfor skal du kan stege 2-3 stykker af gangen). Når du tager dem op kan du evt. tjekke temperaturen inden du steger de næste.

Hvis den ene side er mere klistret end den anden, så lad den klistrede side vende opad, når du kommer donut ned i gryden.

Kan jeg undgå hævetiden?

Det er vigtigt for strukturen på dine donuts at de får lov at hæve min. 10 timer. Men de 2 timer de skal hæve inden stegning, kan du undgå ved at komme dem i en varm ovn. Tænd ovnen på 140 grader varmluft, sluk når den er varm og stil bagepladerne med donuts ind i den slukkede ovn i ca. 15-20 min. Tag ud og steg herefter i olien.

Kan de fryses?

Du kan fryse de stegte dont UDEN glasur, så kan du nemlig lune dem i ovnen før servering og evt. pynte når de er tøet op.

monster donuts

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*