Tortillapizza med kebab og salat er en genial ret til de travle hverdagsaftener. Det er en lækker ret, som kan laves på bare 20 minutter. Det er den perfekte løsning, når tiden er knap, men du stadig gerne vil servere noget, der smager af lidt mere end den sædvanlige rugbrødsmad.
Tortillapizzaer fungerer som en smart genvej til den klassiske pizza. I stedet for en traditionel pizzadej bruger man en færdiglavet tortillapandekage som bund. Det giver en tynd pizza, der bliver færdig på ingen tid i ovnen. Her er den toppet med kebabkød, lidt ost og tomatsauce, og så får den et frisk pust med en hurtig salat ovenpå lige før servering – præcis som man kender det fra en god rullekebab.
Tortillapizza – alternativ topping
Hvis du ikke er til kebab, så kan du bruge skinkestrimler, pepperoni eller rester af kylling. Du bestemmer selv, og det er netop det gode ved tortillapizzaen: Den er utrolig nem at tilpasse efter smag og hvad du har i køleskabet.
Server den som en hurtig aftensmad til hele familien.
Ingredienser
- 6 stk store tortilla
- 500 ml pizzasovs
- 300 g revet ost
- 400 g frossen kebab optøet
- 1/4 stk iceberg snittet fint
- 1/2 stk agurk skåret i små tern
- 2 stk store tomate skåret i tern
- 1 stk rødløg skåret i tynde skiver
- creme fraiche dressing til servering
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft
- Smør de 6 tortilla med pizzasovs, fordel herefter osten og til slut kebab
- Bag i ovnen til osten er smeltet og tag ud (ca. 4-5 min)
- Server med salat, agurk, tomat, rødløg og dressing