Mini churros med chokoladesovs

Mini churros med chokoladesovs

Churros er sprøde, gyldne dejstænger, friturestegt til perfektion og vendt i sukker og kanel. De har en let og luftig midte, som gør dem uimodståeligt lækre – især dyppet i varm chokoladesovs.

Der er noget helt særligt ved duften af friskstegte churros på julemarkeder – den varme sprødhed, kanelduften og en lun chokoladesovs til at dyppe i. For mig har churros altid været forbundet med vinterhygge, udendørsboder og en stemning, man ikke lige genskaber derhjemme. Jeg troede faktisk, det var alt for besværligt at lave selv.

Men det er det slet ikke.

Mini churros med chokoladesovs – super nemme at lave

Mini churros er overraskende nemme at lave – dejen røres hurtigt sammen, og det kræver hverken særligt udstyr eller avanceret teknik. Ved at lave dem små er de nemmere at stege og perfekte til at servere med en cremet, hjemmelavet chokoladesovs. Det smager præcis som på markedet – hvis ikke bedre.

Her får du en enkel og lækker opskrift, der bringer den søde markedsstemning direkte ind i dit køkken.

Ingen bedømmelser
Samlet tid
30 minutter
Serveringer 25

Ingredienser

Churros dej

  • 1 dl sødmælk
  • 1/2 dl vand
  • 2 spsk smør
  • 4 spsk sukker
  • 1,5 dl hvedemel
  • 2 stk æg
  • 1 knivspids salt

Øvrige ingredienser

  • 100 g mørk chokolade
  • 1/2 dl piskefløde
  • 2 spsk kanelsukker
  • 1,5 liter solsikkeolie

Sådan gør du

  • Kom mælk, vand, sukker, salt og smør i en gryde ved middelvarme og rør rundt indtil sukkeret er smeltet
  • Tilsæt melet og piske godt sammen. Fortsæt et par minutter (så mel smagning bages af)
  • Tag af varmen og lad dejen køle ned
  • Tilsæt herefter 1 æg af gangen og pisk indtil massen er ensartet
  • Kom dejen i en sprøjtepose med stjernetyl
  • Hæld olien i en mindre gryde og sprøjt ca. 5 churros fra posen deri (klip evt. dejen af med en saks)
  • Steg til de er gyldne og tag op af frituren. Lig på køkkenrulle (som kan opsuge overskydende fedt)
  • Kom i en skål, hæld kanelsukker på og vend det hele godt sammen
  • I en gryde varmes chokolade og fløde ved lav varme til en sovs.
Mini churros med chokoladesovs
Mini churros med chokoladesovs
Mini churros med chokoladesovs
Screenshot

Relaterede opskrifter

Sprøde churros med kanelsukker og chokoladesovs

Mini cupcakes med hvid chokolade og friske hindbær

Mini vandbakkels med lyserød glasur

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift