Det her er en frisk kartoffelsalat uden en masse dressing. Helt perfekt som tilbehør til sommerens retter eller til grillmad.

Ingredienser
- 10 stk friske asparges
- 100 g feta i tern Gerne en med olie og urter i
- 400 g nye små kartofler (m skræl) skrubbet
- 20 stk cherrytomater
- frisk dild
- Hvis ikke du bruger lagen fra fetaen, så lav dressing af: 2 spsk olivenolie, 1 tsk sennep og 1/2 fed presset hvidløg
Sådan gør du
- Kog kartoflerne i 5 min i meget saltet vand (hvis der er nogle meget store, så halver dem). Tag af blusset, men lad dem blive i vandet i 5 min . Tiden afhænger selvfølgelig af størrelsen- så stik en gaffel i og mærk om de er kogte. Hæld vandet fra og lad køle af. Halver dem evt.
- Knæk enderne af aspargesene og kog i 2 min i kogende vand
- Halver tomaterne og fordel i et fad med kartofler og asparges. Kom feta og olie lagen derpå (eller lav den foreslåede dressing) og kom lidt friskhakket dild på toppen