Reklame (denne opskrift er laver til samarbejde med Russell Hobbs). Denne dadelkaramel er seriøst lækker, og den tager kun få minutter at lave. Den er primært lavet på dadler og består kun af fire simple ingredienser, så bliver det ikke meget bedre. Den har en intens, karamelliseret smag, som kommer naturligt fra de søde dadler, og den bliver silkeblød og lækker, når den blendes sammen med lidt smør, vanilllesukker, vand og evt. en smule salt.
Dadelkaramellen er perfekt som dip til et snackfad – prøv den fx med æblebåde, pæreskiver, jordbær eller sprøde grøntsagsstænger som gulerødder og agurk. Den kan også bruges som smørepålæg, topping på yoghurt eller havregrød, eller som naturlig sødning i bagværk. Det er svært at forstå, at noget så lækkert kan være så simpelt at lave.
Dadelkaramel – luksus udgave
Hvis du vil gøre den ekstra luksuriøs og dessertagtig, så kan du røre 1 spsk piskefløde i til sidst – det gør karamellen endnu mere cremet og giver den en rigtig karamelagtig konsistens og smag. Og glem ikke lidt flagesalt på toppen, så får den saltkaramel vibes. Luksusudgaven er lækker, men det er den enkle ‘basis’ udgave bestemt også.

Ingredienser
- 200 g dadler
- 1 tsk vanillesukker
- 2 spsk koldt vand
- 2 spsk smør smeltet
- evt. flagesalt
Sådan gør du
- Fjern stenene fra dadlerne og kom på i en skål
- Hæld kogende vand over dadlerne og lad stå i blød i ca. 3- 5 min
- Hæld vandet fra dadlerne og kom op i en minihakker
- Kom smør, vanillesukker og vand derned og blend godt
- Smag evt. til med flagesalt (og fløde til luksusudgaven)
Line
Det lyder lækkert 😊 mon man kan bruge kokos olie i stedet for smør?
madmusen
Det tør jeg ikke sige, men det kan du jo teste af 😃