En skøn svampet kage som er en blanding af browniedej og cookiedej. Jeg havde lavet den i anledningen af en venindes polterabend og den var heldigvis et hit.

Ingredienser
Brownie
- 200 g mørk chokolade grofthakket
- 200 g smør
- 3 stk æg
- 200 g sukker
- 50 g brun farin
- 125 g mel
- 1 knivspids salt
- 1/2 dl stærk kaffe
Cookie
- 120 g smør
- 80 g sukker
- 110 g brun farin
- 1 stk æg
- 200 g mel
- 1/2 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 100 g mørk chokolade grofthakket
- 50 g hasselnødder grofthakket
Sådan gør du
Brownie
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft
- I et vandbad smeltes smør og chokolade (tag herefter af varmen)
- Pisk sukker, farin og æg luftigt sammen med elpisker
- Pisk chokolademassen sammen med æggemassen
- Bland mel og salt sammen i en skål. Vend det i dejen med en dejskraber eller ske
- Hæld til slut kaffen i
- Hældes i en form ca. 23×28 cm med bagepapir
- Lav nu cookie dejen
Cookie
- Smelt smørret og lad det køle lidt af
- Imens piske sukker, brun farin og æg sammen i en skål
- Hæld den kølede smør deri
- Bland mel, bagepulver og salt samme
- Hæld melet ned til det andet og pisk kort sammen
- Vend ca. halvdelen af nødder og chokolade i dejen og fordel i små klumper ovenpå brownie dejen
- Drys med den sidste halvdel af nødder og chokolade
- Bag midterst i ovnen i ca. 25 min
- Lad kagen køle af. Den er faktisk allerbedst (og mere hård) dagen efter.






Louise
Hvordan gør man med bagning? Bager man brownie delen og så smider cookie delen oveni og bager igen eller ?
Madmusen
Hej Louise
Det tænker jeg umiddelbart godt at man kan. God fornøjelse med det, vh Josephine
Mette
Vildt lækker! Og den bliver kun bedre på anden- og tredjedagen 🙂
Madmusen
Ej tak for den skønne kommentar
Vh Josephine