Nogen kalder det Budapest rulle- jeg kalder det banan roulade. Det er en skøn kombi imellem nøddemarengs, flødeskum, banan og chokolade.

Ingredienser
Nøddebund
- 5 stk æggehvide
- 275 g flormelis
- 90 g hasselnødder
- 1,5 spsk majsstivelse
- evt lidt mandelflager
Fyld
- 2 bananer
- 3 dl piskefløde
- 80 g mørk chokolade
- evt lidt guldglimmer til pynt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 grader
- Kom nødderne på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen i 7 min
- Tag ud og afkøl
- Hak nødderne helt fint i en minihakker
- Kom æggehvider og 135 g flormelis i en skål og pisk det til en stiv marengs
- Find en ny skål og bland de hakkede nødder, majsstivelse og 135 g flormelis sammen
- Vend forsigtigt det hele sammen med marengsen ved hjælp af en dejskraber
- Kom i en sprøjtepose med tyl
- Fordel nøddemarengsen på en bageplade med bagepapir i lange rækker (se billede nederst) og drys evt med mandelflager
- Bages i ovnen i ca 18-20 minutter
- Køles helt af
- Pisk fløden til skum, hak chokoladen og skær bananerne i skiver
- Fordel flødeskummet, banan og chokolade og rul forsigtigt
- Serveres helst samme dag- så den forbliver sprød
- Pynt evt toppen med flødeskum (fra sprøjtepose med tyl), guldglimmer og chokolade











Majken Andersen
Den er helt perfekt, som den man køber, blot til den halve pris.
Det er en kage, jeg kommer til at lave igen.
Kollegaerne var begejstret.
Madmusen
Tak for dejlig feedback Majken. Skønt at den var et hit
vh Josephine