Madmusen
forårsruller med and

Forårsruller med and

Sprøde og lækre med confiteret and

Hvis ikke du har prøvet forårsruller med and, så kan det klart anbefales. Jeg elsker personligt and, men er ikke så god til at lave en klassisk andesteg. Derimod er jeg virkelig glad for at bruge confiteret and, den skal blot lunes i ovnen i ca. 20 min og så er den klar til brug.

Her har jeg brugt den som fyld i lækre sprøde forårsruller med nudler og grønt. Jeg har bevidst valgt kun at bruge lidt soya i fyldet, så anden ikke bliver overdøvet af andre smage. Servere gerne med sød chilisovs og soya til at dyppe i.

Smager skønt til aftensmad eller eks. tapas. De kan laves i god tid og evt. fryses ned. Varmes godt op i ovn på 200 grader i ca. 20 min, så bliver de lækre og sprøde igen.

Du kan også brug confiteret and i eks. andeburger, se min nemme opskrift her

Ingen bedømmelser
Forb. tid: 1 time
Samlet tid
1 time
Serveringer 30

Ingredienser

  • 1 dåse confiteret and ca. 1,3 kg
  • 100 g tynde glasnudler
  • olie til stegning
  • 3 stk forårsløg skåret i tynde skiver
  • 1 stk gulerod skrællet og groftrevet
  • 150 g spidskål snittet fint
  • 2 spsk soya
  • 30 stykker forårsrulle dej (størrelse 250 mm) Kan købes i asiatiske butikker på frost. Tages ud ca. 1 time før du skal rull
  • 1 stk æg sammenpisket
  • 1 liter solsikkeolie
  • evt. sød chilisovs og soya til servering

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Luk dåsen med confit de canard op. Tag andestykkerne op (og lad det meste af fedtet dryppe af – der må gerne være lidt på)
  • Kom andestykkerne i et ildfast fad og steg i ovnen i ca. 20 min (følg evt. vejledning på dåsen)
  • Imens anden er i ovnen laves det øvrige fyld
  • Kog nudlerne som angivet på pakken, dræn for vand, skyl med koldt vand og klip dem evt i lidt mindre stykker med en saks
  • Kom olie i en pande og steg forårsløg, gulerødder og spidskål deri i ca. 5 min
  • Vend nudlerne deri
  • Tag andekødet ud af ovnen. Fjern benen og riv kødet fra hinanden. med 2 gafler
  • Tilføj kødet i panden med de øvrige ingredienser og hæld soya deri
  • Kom fyldet på forårsrullen lidt nede i den ende bund (se video). Fold siderne ind og rul stramt. Pensl med æg i enden inden du ruller den færdig
  • Kom 1 liter solsikkelie i en pande og steg ca. 4 forårsruller ad gangen i den varme olie
  • Tag op på en tallerken med køkkenrulle på

Relaterede opskrifter

Friske vietnamesiske forårsruller

Forårsruller – trin for trin

Friske forårsruller med rejer

Friske forårsruller med tempura rejer

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift