Madmusen
Mandler med chokolade

Mandler med chokolade

En nem snack på 5 min

Mandler med chokolade er en lille snack der næsten for nem at lave. Du skal bruge få ingredienser, og på bare 5 minutter har du sprøde mandler med et lækkert lag chokolade omkring. Perfekte, når den søde tand melder sig, men også virkelig gode at sætte på bordet, når der kommer gæster.

Jeg elsker opskrifter, der kræver minimalt arbejde, men stadig føles som lidt ekstra. Og det er lige præcis sådan, de her chokolademandler er. Du kan bruge mørk, lys eller mælkechokolade alt efter, hvad du bedst kan lide, og du kan sagtens give dem lidt ekstra med fx flagesalt, lakridspulver eller kanel.

De er også oplagte til jul, hvor de kan komme i en lille skål på julebordet eller pakkes fint i et glas eller en pose som en hjemmelavet lille gave. Men du behøver bestemt ikke vente til december. De er mindst lige så gode som en hurtig snack resten af året.

Så hvis du har mandler og chokolade i køkkenskabet, er der faktisk ikke nogen grund til at vente. Find dem frem, og lav en portion på bare 5 minutter.

Ingen bedømmelser
Samlet tid
5 minutter
Serveringer 6

Ingredienser

  • 200 g mandler
  • 80 g mørk chokolade gerne overtrækschokolade
  • 3 spsk bage kakaopulver
  • 1 nip flagesalt

Sådan gør du

  • Smelt chokoladen over vandbad
  • Kom mandlerne i en bøtte og hæld chokoladen over. Kom låg på bøtten og ryst godt sammen
  • Tag låget af, drys med kakao, kom låg på og ryst godt sammen igen
  • Drys evt med flagesalt og opbevar ved stuetemperatur i en lufttæt beholder

Relaterede opskrifter

Salte mandler

Kransekage med mandler

Kransekage med mandler

hjemmelavede brændte mandler

Brændte mandler

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift