Hvis du ikke kan få nok af bacon, så skal du prøve at lave din egen bacon mayo. Super lækker mayonnaise med små stykker hakket bacon. Det er nemt at lave sin egen mayonnaise og den kan så varieres med forskellig smag.
Er du mere på udkig efter en ‘frisk’ mayo, så prøv også urte mayo på 1 minut
Ingredienser
- 5 skiver bacon
- 1 stk æg
- 1/2 tsk salt
- 1 tsk sennep jeg bruger sød
- 1/2 tsk æblecideredikke
- 2 dl solsikkeolie
Sådan gør du
- Lad alle ingredienser stå på køkkenbordet i 30 min inden, så de får stuetemperatur
- Steg baconen sprød på en pande og køl af. Hak herfter fint (eller blend helt fint i en minihakker)
- Find en stavblender og en tilhørende højt cylinderglas til
- Kom forsigtigt ægget ned i glasset, så blommen ikke går i stykker
- Drys derefter blommen med 1 tsk salt
- Hæld herefter forsigtigt sennep, eddike og olie deri (så blommen ikke går i stykker)
- Kom stavblenderen helt ned til blommen og begyndt at blende. Når det begynder at tykne kører du stavblenderen op og ned imens det fortsat tykner. Obs ikke at bliiv ved med at blende (da det kan få den til at skille)
- Vend baconen i mayonnaisen. Kom evt. lidt fedt fra stegepanden for ekstra smag.
Hjemmelavet mayonnaise på 1 minut
- Det er vigtigt, at du tager dine æg ud af køleskabet ca. 30 min før du skal lave din mayonnaise, så den har stuetemperatur som eks. olieen.
- Du skal være forsigtigt når æggeblommen kommer ned i glasset, så den forbliver indtakt
- Du skal blende helt nede i bunden de første sekunder indtil det begynder at tykne
Jeg bruger hele friske æg (ikke pasteuriserede) i denne opskrift, da det fungerer bedst, når man laver det i stavblender. Jævnfør Fødevarestyrelsen er det sikkert at bruge rå æg i eks. hjemmelavet is eller mayo. Skal du lave mad til små børn, syge eller ældre anbefaler de pasteuriserede æg Se deres guidelines her
Holdbarheden er ca. 3-5 dage i lukket beholder på køl.