Har du rugbrødsrester liggende, som er blevet tørre og kedelige? Så er denne opskrift på rugsnacks lige noget for dig. Her får du nemlig en super nem og praktisk måde at bruge gammelt rugbrød på, og samtidig undgår du madspild. Rugsnacks laves udelukkende med blendet rugbrød – der skal altså ikke bruges noget andet mel. Det gør dem både enkle, grovere i strukturen og utroligt nemme at lave.
Rugsnack med chokolade – undgå madspild
Denne opskrift er genial, når du har noget rugbrød til overs, som ingen længere gider spise, fordi det er blevet tørt. Ved at blende brødet og tilsætte få, simple ingredienser får du hurtigt en velsmagende og grov rugbrødsbolle, som både børn og voksne kan lide. Bollerne er perfekte til madpakken, som en mættende snack eller som et hurtigt måltid på farten.
Rugbrødsbollerne har en tæt og saftig konsistens, og de mætter rigtig godt – præcis som man forventer af et godt rugbrød. Du kan variere dem med lige det, du har i køleskabet: lidt revet gulerod, en rest creme fraiche, en håndfuld solsikkekerner eller lidt ost på toppen inden bagning. Det er en fleksibel opskrift, som gør det nemt at bruge, hvad du allerede har derhjemme.
Rugsnack med chokolade kan fryses
En anden fordel ved disse boller er, at de holder sig friske i flere dage og også egner sig godt til frysning. Du kan altså sagtens lave en stor portion og tage op efter behov – det er både praktisk og økonomisk.
Uanset om du vil mindske madspild, bruge resterne i køkkenet eller bare bage nogle lækre og nemme boller uden mel, så er disse rugbrødsboller et oplagt valg. Følg opskriften herunder og oplev, hvor nemt det er at trylle tørt rugbrød om til velsmagende, grove boller.

Ingredienser
- 200 g daggammelt rugbrød
- 40 g chokoladeknapper lyse eller mørke
- 1 stk æg
- 1 tsk vanillesukker
- 1 knivspids salt
- 40 g smør
- 1 spsk mælk
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Kom rugbrød, vanillesukker og salt i en minihakker og blend godt sammen
- Kom i en skål og bland med ægget
- Smelt smørret i en gryde og tilsæt smør og mælk til blandingen
- Tilslut vendes chokoladen i
- Fordel i 8 boller på en bageplade med bagepapir
- Bag gyldne I ovnen i ca. 12-15 min. Lad afkøle på en rist






Seneste kommentarer