Karamelkage

image_pdfimage_print

Denne her karamelkage har jeg virkelig glædet mig til at dele med jer!

For det første er den super simpel at lave (10 min og så er den klar til ovnen).

Den skal min 4 timer på køl og gerne natten over – så en kage der helst skal laves i forvejen (så indgår du at bruge for meget tid i køkkenet, når du har gæster).

Du kan servere med en klat flødeskum, is eller creme fraiche.
Jeg vil klart anbefale syrlig frugt som eks hindbær. Jeg serverede den med hjemmelavet hindbærcoulis (hindbær sovs, som består af 3 ingredienser), hjemmelavet karamelsovs https://madmusen.dk/2017/02/11/karamelsovs-med-et-stref-af-laesoesalt/ , friske hindbær og en god vanilleis.

Det blev et kæmpe hit!

Karamelkage

En dejlig cremet kage med smag af karamel.
5 fra 1 stemme
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Dessert
Keyword: Dessert, Kage, Karamel
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Køletid: 3 timer
Samlet tid: 3 timer 30 minutter
Antal: 10 Personer

Udstyr

  • 1 Springform 28 cm diameter

Ingredienser

  • 225 g Smør + lidt til springformen
  • 2 dl Sukker
  • 1,5 dl Brun farin
  • 1/2 tsk Salt
  • 1 ds Dulce de leche (karamelliseret mælk – vægt 397 g)
  • 2,5 dl Hvedemel
  • 3 stk Æg

Hindbærcoulis

  • 200 g Frosne/friske hindbær
  • 100 g Flormelis
  • 1 tsk Citron eller limesaft

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Kom bagepapir i springformen og smør bund og kanter med lidt smør
  • Smelt smørret i en lille gryde ved middelvarme og tag af varmen
  • I en skål blandes de tørre ingredienser sammen (mel, sukker, brun farin og salt)
  • Hæld derefter smør i og pisk sammen med piskeris i hånden
  • Pisk æggene i og dernæst karamellen
  • Hæld dejen i formen og bag midterst i ovnen i 25 min.
  • Tag ud og lad den køle af. Stil i køleskabet i min 3 timer og gerne natten over

Hindbærcoulis

  • Kom hindbær og flormelis i en lille gryde og kog op. Lad det koge ca 1 min og tag derefter af varmen.
  • Du kan evt si bærene fra – jeg siede det meste, men lod også lidt bær være, så der var en smule struktur.
  • Smag til med citron/lime saft.
  • Stil på køl indtil servering

Noter

Hvis du laver karamelsovsen, så lad den stå ude ved stuetemperatur (ellers vil den blive mere tyk i køleskabet).

6 Comments

  1. Kan man bruge denne kage som bund i en islagkage?

    • Jeg har ikke prøvet det- men det lyder som en super god ide (tror jeg faktisk den vil være rigtig god til)☺️

      • tak for svar. Sad nemlig og overvejede den til en hjemmelavet vanilje is toppet med hindbær og blåbær.

  2. Hej.
    Hvor ser kagen lægger ud.
    Jeg er lidt usikker på, hvad du gør med Dulce de lechen – Koger du den til karamel inden du putter den i kagen?
    Vh Katrine

    • Hej Katrine

      Når du køber netop “Dulce de leche” og ikke bare kandiseret mælk, så er den allerede kogt til karamel og skal blot i kagen.

      Held og Lykke med det.

  3. Tak, det gav mening 🙂

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*