Ananas champagnedrink

image_pdfimage_print

Okay, denne her champagnedrink med ananassirup er super lækker og forfriskende. Jeg tænker, den skal serveres til nytår enten som velkomstdrinks, dronningens nytårstale eller når det nye år skal skåles ind.

Du kan lave siruppen dagen før, og så er den super nem at servere. Ananasblomsterne er bare rent “blær”, men også ret nemme at lave.

Har du en slow juicer, så lav ananassaften deri (og kog med sukker). Alternativ kan du også forsøge at købe en færdig ananassirup eller evt bruge siruppen i en dåse ananas (det sidste har jeg ikke selv afprøvet).

Ananas champagnedrik

En smuk og festlig drink
No ratings yet
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Drinks
Keyword: ananas, champagne, fest, nytår
Samlet tid: 1 time
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 stk ananas
  • 1/2 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 flaske champagne

Pynt (Ananasblomster og guldkant)

  • 1 stk ananas
  • 1/2 dl sukker
  • 1 tsk guldstøv

Sådan gør du

  • Skær skrællen af ananasen og skær ud i mindre stykker (og skær det faste i midten væk)
  • Kom ananas i en blender med vandet
  • Hæld blandingen i en gryde sammen med sukkeret og kog indtil sukkeret er opløst
  • Køl af og si den, så du får en ren tyk sirup
  • Opbevar siruppen på køl indtil den skal bruges
  • Dyp evt glassene kant i sirup og derefter i guldstøv
  • Hæld sirup i bunden af et glas, fyld op med champagne. Drej en smule rundt og server (evt med sukkerkant og ananasblomst)

Pynt

  • Skræl ananasen og skær i papirtynde stykker
  • Lig på en bageplade med bagepapir
  • Bag i ovnen ved varmluft på 125 grader i 25 min
  • Vend ananasen om og bag yderligere 25 min
  • Placer ananasen i en metal cupcakeform (så de bliver lidt bøjede) og bag igen 25 min
  • Lad køle af (så stivner de)
  • Bland sukker og guldstøv sammen.

5 Comments

  1. Denne ser lækker ud 🤤 hvor kan man få købt guldstøv?
    Pft
    Nina

    • Mange tak🙃

      Det kan du få i større supermarkeder som Føtex, Bilka, Brugsen osv, står sammen med kagekrymmel

      Vh josephine

  2. Hej.
    Kan man lave den uden alkohold?
    Hvad kunne man erstatte det med? Det lyder mega lækkert
    Vh Stine

    • Hej Stine

      Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg tænker at danskvand i stedet for ville fungere rigtig godt 🙂

      Skriv gerne hvis du kaster dig ud i det, om hvordan det bliver.

      Rigtig godt nytår

      Vh josephine

  3. Pingback: Nytårsguide - alt fra snack, drink, forret, hovedret og dessert - Madmusen

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*