Cookie sandwich is

cookie sandwich is

Der findes næsten ikke noget bedre end en cookie-is-sandwich på en varm sommerdag – især når den er hjemmelavet og fyldt med alt det bedste! Denne version kombinerer bløde, let sprøde cookies med en cremet, frisk jordbæris i midten. Som om det ikke var nok i sig selv, bliver hele herligheden dyppet i smeltet chokolade og drysset med chokoladeovertrukne nødder. Resultatet? En uimodståelig dessert, der smelter i munden og vækker begejstring hos både børn og voksne.

Cookie sandwich is med jordbæris, chokolade og nødder – den ultimative sommerdessert

Kombinationen af de søde, smørbagte cookies og den let syrlige jordbæris skaber en fantastisk balance – frisk og frugtig i smagen, men stadig rig og tilfredsstillende.

Cookie sandwich is kan laves med hjemmebagte cookies – for eksempel med vanilje eller små chokoladestykker – eller købe cookies, hvis det skal gå hurtigt. Brug en god, cremet jordbæris, gerne hjemmelavet eller af høj kvalitet, så smagen virkelig træder igennem. Når isen er lagt mellem to cookies, fryses de kort, så de er nemmere at dyppe i chokolade. Dyp hurtigt, drys med hakkede chokoladeovertrukne nødder, og læg dem tilbage på frys, indtil de skal serveres.

Cookie sandwich is er perfekte som en sjov dessert til sommerens havefester eller når du har lyst til noget virkelig lækkert. De kan laves i forvejen og opbevares i fryseren, klar til at gøre enhver dag lidt mere fantastisk. En sand sommerfavorit!


Cookie sandwich is

Den ultimative sommer forfriskning

Cookies

  • 150 g smør
  • 125 g brun farin
  • 125 g sukker
  • 1 stk æg
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 3/4 tsk natron
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 tsk groft salt
  • 250 g hvedemel
  • 80 g mælkechokoladeknapper 

Øvrige ingredienser

  • 700 ml jordbæris (eller anden is du godt kan lide (evt. i rund. bøtte, så er den nem at tilpasse cookies form)
  • 2 spsk Bischoff spread creamy (smeltet i ca. 20 sek i mikroovn)
  • 100 g mørk chokolade (smeltet over vandbad)
  • 7 stk summerbird amber hasselnød (hakket groft )

Cookies

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft 

  2. Pisk smør, brun farin, sukker og æg sammen i en skål 

  3. I en anden skål vendes alle de tørre ingredienser sammen (bagepulver, natron, vanillesukker, salt og hvedemel)

  4.  Vend blandingen sammen med smørblandingen

  5. Tilsæt 2/3 af chokoladeknapperne 

  6. Form til 18 kugler, som fordeles på 2 bageplader med bagepapir (obs at der er plads imellem dem, så de ikke flyder sammen)

  7. Fordel de sidste chokoladeknapper på toppen og giv et let tryk med tommelfingeren 

  8. Bag midterst i ovnen v. 175 grader varmluft i ca. 8- 10 min 

  9. Lad køle helt af på en rist

Samling af is (se evt. video længere nede)

  1. Tag jordbærisen ud af emballagen og skær i tykke skiver  

  2.  Kom isen på 'bagsiden' (den flade side) af en cookie 

  3. Kom flydende Bischoff spread på og kom endnu en cookie på toppen

  4. Lad fryse i min 30 min.

  5. Dyp ca. ½ af sandwichisen i smeltet chokolade og drys med summerbird. Opbevares i fryser.

Dessert, is
cookies, is, is sandwich, sommer


cookie sandwich is
Se video af hvordan du laver isen her
cookie sandwich is



Milk & cookie shot

børnevenlig shot med mælk og småkage

Det bliver ikke meget nemmere, men altså det er en sjov måde at lave en nem børnevenlig shot på. Og så passer kold mælk og cookies virkelig godt sammen.

Perfekt til fødselsdag, nytårsaften og lignende arrangementer og fester for børn.


Milk & cookie shot

Super nemme og lækre shots

  • 4 stk sugerør
  • 12 cl mælk
  • 4 stk cookies
  1. Drej forsigtigt sugerører rundt i midten af cookien til der kommer hul

  2. Hæld mælken i shots/snapseglas og kom sugerører med cookien på over

Drinks
børnedrinks, fest, shots, småkage


børnevenlig shot med mælk og småkage
mælk og småkage drinks



Brookie

En skøn svampet kage som er en blanding af browniedej og cookiedej. Jeg havde lavet den i anledningen af en venindes polterabend og den var heldigvis et hit.


Brookie

En skøn kombination af brownie og cookie i én kage

Brownie

  • 200 g mørk chokolade (grofthakket )
  • 200 g smør
  • 3 stk æg
  • 200 g sukker
  • 50 g brun farin
  • 125 g mel
  • 1 knivspids salt
  • 1/2 dl stærk kaffe

Cookie

  • 120 g smør
  • 80 g sukker
  • 110 g brun farin
  • 1 stk æg
  • 200 g mel
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 100 g mørk chokolade (grofthakket)
  • 50 g hasselnødder (grofthakket )

Brownie

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft

  2. I et vandbad smeltes smør og chokolade (tag herefter af varmen)

  3. Pisk sukker, farin og æg luftigt sammen med elpisker

  4. Pisk chokolademassen sammen med æggemassen

  5. Bland mel og salt sammen i en skål. Vend det i dejen med en dejskraber eller ske

  6. Hæld til slut kaffen i

  7. Hældes i en form ca. 23×28 cm med bagepapir

  8. Lav nu cookie dejen

Cookie

  1. Smelt smørret og lad det køle lidt af

  2. Imens piske sukker, brun farin og æg sammen i en skål

  3. Hæld den kølede smør deri

  4. Bland mel, bagepulver og salt samme

  5. Hæld melet ned til det andet og pisk kort sammen

  6. Vend ca. halvdelen af nødder og chokolade i dejen og fordel i små klumper ovenpå brownie dejen

  7. Drys med den sidste halvdel af nødder og chokolade

  8. Bag midterst i ovnen i ca. 25 min

  9. Lad kagen køle af. Den er faktisk allerbedst (og mere hård) dagen efter.

Den er allerbedst dagen derpå, så chokoladen har tid til at blive lidt mere fast i det. 

bradepanne, Brownie, chokolade, cookies, Kage





Cookies med M&Ms

De her cookies er ikke blot nemme- men skide lækre! De er også helt perfekte at lave med mindre børn i køkkenet. Mine 3 årige drenge hyggede sig med at komme ting i røremaskinen, skære dej ud og pynte med M&Ms – og bedst af alt : testsmage de lune sprøde cookies.


Cookies med M&Ms

Skønne cookies som både store og små elsker

  • 125 g brun farin
  • 125 g sukker
  • 125 g smør (blødt)
  • 1 stk æg
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1/2 tsk fint salt
  • 250 g mel
  • 1 pose M&Ms (ca. 3-5 stk pr cookie= 55-70 stk)
  1. Start med at tage smøret ud fra køleskabet, så det kan blive blødt
  2. Tænd ovnen på 175 grader
  3. Kom brun farin, sukker og smør i en røreskål og pisk godt sammen
  4. Tilføj derefter ægget og pisk det til en ensartet masse
  5. De tørre ingredienser blandes i en skål og tilsættes derefter i skålen og røres kort sammen
  6. Tag cookie dejen op, rul som en lang pølse og pak den ind i film og stil på køl i ca 30 min
  7. Skær dejen ud i 18 stykker og tril til små kugler
  8. Kom kuglerne (max 8-9 stykker pr plade, så de ikke flyder sammen) på en bageplade med bagepapir og tryk dem let flade med hånden
  9. Placer 3-5 M&Ms på hver cookie
  10. Bag midterst i ovnen i ca 12-13 min. Skal blot blive let gyldne
  11. Tag ud af ovnen og flyt hver cookie med en spatel over på en rist til afkøling (de er ret bløde lige når de kommer ud, men bliver hurtigt sprøde)
  12. Når de er helt afkølet kan de opbevares i en kagedåse eller anden lufttæt beholder

TIP. Du kan også gemme den rå cookiedej i fryseren og så tage op og bage, når du får gæster.

Dessert
chokolade, cookies, Kage, småkage