Julen er tid til hygge, søde sager og duften af hjemmegjort konfekt. De her konfektkugler med Daim er lige præcis sådan en opskrift, man vender tilbage til år efter år. De er utroligt nemme at lave, kræver ingen bagning og er klar på omkring 10 minutter. Perfekte, når du vil forkæle familien, imponere gæsterne – eller bare have lidt luksus til kaffen. Med kun fire ingredienser får du små mundfulde af ren julemagi: blød, sød og cremet midte med et dejligt knas fra Daim.
Lækker julekonfekt til åres julefad med lækkerier
De små kugler passer perfekt på julebordet, som en del af årets juleslikfad eller som en hjemmelavet værtindegave. Kombinationen af marcipan og nougat er en klassiker, der aldrig går af mode.
Kan du ikke få nok af julekonfekt, så tjek denne nemme opskrift ud konfektrulle med nougat og pistacie
Se længere nede for tips og tricks

Konfektkugler med daim
Ingredienser
- 200 g marcipan
- 70 g nougat køleskabskold
- 200 g mørk overtrækschokolade
- 3 stk single daim
Sådan gør du
- Del marcipanen i 20 skiver, tril til kugler og tryk dem flade
- Skær nougat ud i små tern og placer i midten af hvert stykke marcipan
- Pak nougaten ind og rul marcipanen til kugler
- Kom chokolade i en skål og stil i en mikroovn. Giv det 10 sekunder og rør rundt hver gang indtil det er smeltet
- Hak daim fint og vend i den smeltede chokolade
- Tril marcipankuglerne i chokolademassen med en gaffel og stil på en tallerken indtil det størkner
Masser af smagsvarianter
Opskriften er også perfekt, hvis du elsker at eksperimentere og sætte dit eget præg på julekonfekten. Du kan fx gemme en hel hasselnød i midten for ekstra bid, ælte marcipanen med en smule rom eller Baileys for en voksen version, eller tilsætte fintrevet økologisk appelsinskal i den smeltede chokolade for et frisk strejf.
Du kan også bruge lys chokolade i stedet for mørk, hvis du ønsker en mildere og mere sød variant. Til sidst kan du pynte dine konfektkugler med lidt hakket Daim, nødder eller spiseligt glimmer – det giver et ekstra fint udtryk og gør dem endnu mere indbydende på konfektfadet. Uanset hvordan du vælger at lave dem, er én ting sikker: De her konfektkugler bliver hurtigt spist og helt sikkert et hit i juletiden.









Seneste kommentarer