Oksemørbrad med græskarpure, rødvinssauce, grønt og ovnkartofler

image_pdfimage_print

Denne her menu, lavede jeg ude hos min søster. Det var en jeg lavede i forbindelse med, at jeg ville lave nogle gode hovedretter, som kunne bruges til nytårsaften eller som god gæstemad.

Det blev et stort hit. Særligt saucen var en kæmpe succes.
En skøn ret, hvor noget kan laves dagen før og opbevares på køl. Klargøre kartforne (skrælles/skrubbes og ligges klar i fad).
Hokaidopure og sauce kan laves helt færdig og blot lunes i gryder inden servering.

Ingredienser (4 Pers)

Rødvinssauce

  • Gastrik (2 spsk honning og 1 dl mørk balsamico)
  • 25 + 100 g smør
  • 2 skalotteløg, finthakket
  • 3 timiankviste
  • 1/2 dl gastrik
  • 2 spsk flydende oksebouillon
  • 3 dl rødvin
  • Salt og peber
  • Evt jævner og kulør

Græskarpure

  • 1 lille græskar (evt hokaido)
  • 2 fed hvidløg
  • Saft fra 1 citron
  • 1,5 dl æblemost
  • Salt og peber

Oksemørbrad

  • ca. 1 kg oksemørbrad
  • 25 g smør
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt og peber
  • Frisk timian

Ovnkartofler

  • 1 kg små kartofler
  • 1-2 spsk olie
  • Salt og peber
  • Evt frisk timian

Grønt

  • Ca. 5 store blade grønkål (nok til en bradepande)
  • 2 spsk olie
  • Salt og peber
  • 12 små gulerødder

Fremgangsmåde

Rødvinssauce

  • Start med at lave gastrik: Varm honningen i en gryde ved moderat varme. Lad den boble og karamellisere (blive mere gylden). Tilsæt derefter balsamico og lad koge ind/reducere med ca. 1/3
  • Varm 25 g smør op i en anden lille gryde og steg løgene ved svag/middel varme i ca 5 min
  • Tilsæt nu timian, bouillon, gastrik og rødvin. Lad det småsimre og reducere igen med 1/3
  • Sigt saucen fri for “klumper”
  • Pisk den kolde smør i lidt efter lidt, imens du pisker over det varme blus
  • Smag til med salt og peber
  • Kom evt jævner eller kulør i
  • Lunes ved servering

Græskarpure

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Skræl skrællen af græskarret, skrab kerner ud og skær i store tern
  • Fordel på en bageplade med bagepapir
  • Pak 2 fed hvidløg (med skræl) ind i staniol og placer på bagepladen
  • Bag græskarret mørt i ca. 25-30 min
  • Blend græskar sammen med citronsaft, æblemost og mas indholdet ud af hvidløgetsskrællen
  • Når puréen er blød smages den til med salt og peber
  • Lunes ved servering

Oksemørbrad

  • Lad mørbraden stå ude på køkkenbordet, så den kan blive tempereret
  • Afpuds og fjern evt sener
  • Varm en pande op til høj varme, kom smør og olie på og brun mørbraden på alle sider (tager et par minutter)
  • Kom mørbraden i et ildfast fad, krydr med salt og peber og kom de friske timian stilke derved
  • Brug gerne stege termometer (den skal ud når den når en kernetemperatur på 55 %)
  • Steg mørbraden i en ovn med 200 grader alm ovn. Ca 25 min
  • Tag mørbraden ud, dæk en smule til med staniol (men ikke helt omsluttet) og gerne viskestykke over. Lad den hvile i 20-30 min.
  • Skær ud i tykke bøffer
  • Gem panden med stegefedt (til stegning af gulerødder)

Ovnkartofler

  • Skrub eller skræl kartoflerne og lig dem i et ildfast fad
  • Vend med med olie, salt og peber
  • Bages i ovnen i ca. 50 min (vend et par gange undervejs)

Grønt

  • Grønkålschips:
    Skyl og bræk/skær grønkålen ud i store stykker. Fordel på en bageplade med bagepapir og vend med olie, salt og peber. Bages i ovnen v.160 grader varmluft i ca 12-14 min. Hold øje, så de ikke bliver brændte (men de skal være sprøde)
  • Stegte gulerødder:
    Skræl gulerødderne (lad gerne top sidde på). Steges i nogle minutter på panden (gerne i panden fra oksemørbraden og ellers med lidt smør på).
Den færdige ret

One Comment

  1. Pingback: Nytårsguide - alt fra snack, drink, forret, hovedret og dessert - Madmusen

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*