Lagkage med chokobunde og to slags mousse

image_pdfimage_print

Den her lagkage er en der imponerer med sine 4 lag. Den tager også lidt tid i køkkenet, så sæt 1,5-2 timer af, så du kan hygge dig med det.

Chokoladebundene og moussen komplementeres super godt af den syrlige hindbærmousse. Pynt med skønne bær. Kom sol, kom sommer, kom lagkage!🍰

Den skal stå på køl i min 3 timer- så er bedst at lave dagen før.

Lagkage med chokobunde og to slags mousse

En mere kompliceret dessert med 4 forskellige lag
4.67 fra 3 stemmer
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Dessert
Keyword: bær, chokolade, hindbær, lagkage, mousse
Forb. tid: 1 time 30 minutter
Køletid: 4 timer
Samlet tid: 5 timer 30 minutter
Antal: 8 personer

Udstyr

  • 2 springforme med diameter på 20 cm har du kun 1, så skal du blot starte med choko bunden og tage den ud og køle af og så fortsætte med kiksebunden
  • Lagkageplast

Ingredienser

Kiksebund

  • 250 g digestive kiks
  • 2 spsk brun farin
  • 1/2 spsk sukker
  • 1 knivspids salt
  • 2,5 spsk rå kakaopulver
  • 100 g smør

Chokolademousse

  • 200 g mælkechokolade
  • 2 blade husblas
  • 2 stk pasteuriserede æggeblommer
  • 3 dl piskefløde
  • 1 knivspids salt

Chokokage bund

  • 1 stk æg
  • 50 g sukker
  • 50 g hvedemel
  • 1 spsk rå kakaopulver
  • 1 tsk bagepulver

Hindbærmousse

  • 300 g frosne hindbær
  • 120 g sukker
  • 1 stk vaniliestang
  • Lidt citronsaft
  • 2 dl piskefløde
  • 130 g græsk yoghurt
  • 3 blade husblas

Øvrigt

  • Friske bær jeg brugte ca. 100 g af henholdvis jordbær brombær og hindbær
  • evt. et par stykker Ferrero Roche chokolade

Sådan gør du

Kiksebund

  • Tag springformen frem og beklæd bunden med bagepapir. Kom lagkageplast op ad siderne
  • Smelt smør i en gryde ved lav varme
  • Kom imens kiksene i en blender/minihakker og kør til de er krummer
  • Bland kiksekrummerne med brun farin, rå kakaopulver, salt og sukker
  • Tilsæt smør og rør sammen
  • Fordel kiksen i bunden af springformen og stil på køl

Chokolademousse

  • Find en skål, fyld med koldt vand og lig husblasen i blød i ca. 10 min.
  • Hak derefter chokoladen og smelt den over vandbad i en glas/metal skål. Rør æggeblommerne i og tag af varmen
  • Varm 1 dl piskefløde op til kogepunktet og tag af varmen
  • Vrid vandet ud af husblasen og smelt den i fløden, til den er helt opløst
  • Tilsæt salt i fløden
  • Rør fløde/husblas blandingen ned i chokoladen lidt af gangen og rør sammen med en dejskraber indtil dejen bliver sammenhængende og blank
  • Pisk den sidste fløde til skum og vend i den afkølede chokolademasse
  • Fordel chokomoussen ovenpå kiksebunden og stil på køl igen

Chokokage bund

  • Tænd ovnen på 240 grader
  • Pisk æg og sukker luftigt og lyst med en røremaskine eller elpisker
  • Bland de øvrige ingredienser i en anden skål og vend derefter i og bland forsigtigt med en dejskraber (så luften i ægget bevares)
  • Kom i den anden beklædte springform og bag midterst i ovnen i 5 min
  • Tag ud og afkøl
  • Når den er afkølet så tages den forsigtigt af bagepapiret og ligges ovenpå chokomoussen i springformen , som endnu engang stilles på køl

Hindbærmousse

  • Find en skål, fyld med koldt vand og lig husblasen i blød i ca. 10 min.
  • Skrab kornene ud af vaniliestangen og om både korn og stang op i en gryde sammen med hindbær og sukker
  • Kog op og lad småsimre i 5 min
  • Tag vaniliestangen op, og ble d hindbærmassen med en stavblender
  • Si saften fra i en skål, så kernerne kan kasseres (det kan godt tage lidt tid)
  • Hæld den siede saft ned i en ren gryde, smag til med citronsaft og varm den op igen og tag fra varmen
  • Vrid husblasen fri for vand og smelt i den varme hindbærmasse
  • Lad det afkøle i 10 min
  • Pisk fløden til skum og vend græsk yoghurt deri
  • Vend forsigtigt piskefløden med den afkølede hindbærmasse med en dejskraber
  • Hæld ovenpå chokokage bunden i springformen og stil på køl
  • Skal stå på køl i min 4 timer

Servering

  • Fjern springform og lagkageplast
  • Pynt med bær og evt chokolade
  • Placer på dit yndlings kagefad/tallerken

12 Comments

  1. Pingback: Nytårsguide - alt fra snack, drink, forret, hovedret og dessert - Madmusen

  2. Så fin en kage.
    Den skal jeg prøve at lave
    Tror du man kan bruge toblorone crem i stedet for choko mousse?

    • Mange tak 🙂

      Det tænker jeg helt sikkert at du kan. Og toblerone creme lyder alt for lækkert, hvordan laver du det ??☺️

  3. Det er mega lækkert.
    200g toblerone
    1/4 l fløde
    Tobleronen skal smeltes i fløden i en gryde
    Det må ikke koge.
    Så skal det i køleskabet til dagen
    Efter hvor det piskes til creme 🤗

  4. tror du den kan tåle at stå i 20 timer i køleskab? den ser virkelig god ud 🙂

    • Madmusen

      Hej Signe

      Det kan den sagtens. Vil dog anbefale at du tager den ud 1-2 timer før servering, så både bunde og creme bliver mere stuetemperatur ☺️

  5. Ulla Jørgensen

    Den ser lækker ud. Kan den fryses så man feks kan lave den en uge før brug?

  6. Silje brix

    4 stars
    Kagen var super lækker!
    men chokolade kage bunden var en smule tør…
    Alt andet var MUMS!

    • Tak for din feedback, det er altid rart at høre ☺️ Så kan du evt lave dobbelt af den anden bund næste gang ✨

  7. Hvis kagen skal laves i en bageform på 26 cm, hvor meget skal den så ganges op?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*