Fællesspisning – over 80 madidéer

fællesspisning og medbring en ret

Vi kender det allesammen; at være inviteret til sommerfest, arrangement på skole/børnehave mm og skulle medbringe en ret. Hvis du er, som de fleste, og ønsker ideer til nye retter du kan medbringe, så er denne guide lige sagen. Når du skal medbringe en ret, kan du have forskellige behov: skal det være mega nemt og bare kunne handles, skal det kunne laves dagen før, kunne fryses osv.

Nu får du den ultimative guide med ideer til fællesspisning og buffet. Derudover er der også idéer til drinks med og uden alkohol samt kager til kagebord.

Nedenunder er alle ideer samlet under nogle overskrifter. Skal du bruge en opskrift, så skriv hvad du vil lave i søgefeltet – så kommer det frem 🙂

medbring en ret
buffet
mad til arrangement
kager til kagebord
drinks med og uden alkohol



Små pandekager med skinke og ost

små pandekager med skinke og ost til madpakken

Super lækre amerikanske pandekager fyldt med smeltet ost og skinkestrimler. Jeg havde medbragt dem til buffet til en sommerfest i børnehaven, og fadet blev hurtigt tømt.

De vil også fungerer godt i madpakken, til brunch og lignende ✨ Server helst lune.


Små pandekager med skinke og ost

Geniale små pandekager der kan nydes kolde og lune

  • 6 stk æg
  • 40 g smør (smeltet i gryde)
  • 3 dl mælk
  • 270 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 150 g skinkestrimler
  • 120 g ost i tern/revet (jeg skar en havarti ost i små tern )
  • Smør til stegning
  1. Start med at dele æggene i hvider og blommer

  2. I en skål piskes æggehviderne så stive at du kan vende skålen på hovedet, uden at det falder ud

  3. Vend mel, salt og bagepulver sammen

  4. I skålen med mel tilsættes æggeblommerne, det smeltede smør og mælk. Pisk fri for klumper med elpisker

  5. Vend forsigtigt de piskede æggehvider i massen med en dejskraber

  6. Smelt smør på en pande. Kom 3-4 små klatter på panden, drys med skinke og ost og vend når kanterne er gyldne

Snack
amerikanske pandekager, brunch, buffet, fest, madpakke, ost, Pandekager, skinke, tapas