Jeg synes, at kammuslingeskaller er noget af det smukkeste og samtidigt er der noget fedt ved at servere tilberedte muslinger i egen skal. Jeg købte skallerne hos min lokale fiskehandler.
Det er en forret der slår benene væk under dine gæster. Hvis ikke det var fordi at en frisk kammusling koster ca. 10 kr./stk. så spiste jeg dem hver uge.
Ingredienser
- 8 stk kammuslinger
- 6 stk jordskokker
- 1 dl frosne ærter
- 1/2 dl piskefløde
- Salt peber
- Smør til stegning
- Evt. skovsyre til pynt
Sådan gør du
- Skræl jordskokkerne og skær dem i mindre stykker (jo mindre, jo hurtigere koges de møre)
- Kom dem i en gryde med de frosne ærter og fløden
- Kog op og skru ned på middelvarme
- Lad simre, til jorskokkerne er bløde
- Blend til en mos med en stavblender og smag til med salt og peber
- Dup kammuslingerne med køkkenrulle og drys salt på
- Steg på en meget varm pande, med lidt smør på i 2 min./side.
- Anret først mosen, derefter muslingerne i skallen.
- Server straks (pynt evt. med skovsyre)
Noter
Jeg vil anbefale at du laver 2 pr mand – derfor svare denne opskrift til 4 personer.
Pingback: Nytårsguide - alt fra snack, drink, forret, hovedret og dessert - Madmusen