Koldhævede/langtidshævede boller

Langtidshævede boller

image_pdfimage_print

Koldhævede boller – nemme, sprøde og luftige

Hvis du elsker duften af friskbagte boller om morgenen, men ikke gider bøvle med æltning, klæbrig dej eller avancerede teknikker, så er denne opskrift perfekt til dig. Her får du en supernem metode til at bage lækre langtidshævede/koldhævede boller med minimal indsats og maks smag.

Du skal bare bruge få ingredienser og cirka 5 minutter om aftenen – og så igen 5 minutter om morgenen. Dejen passer nemlig sig selv natten over i køleskabet, så du kan vågne op til en hævet og klar dej, der bare skal formes og bages. Det bliver næsten ikke nemmere!

Bollerne er sprøde udenpå og bløde og luftige indeni. Faktisk er de uden sammenligning de bedste, jeg nogensinde har bagt – og de er blevet en fast weekendtradition hjemme hos os.

Langtidshævede boller – med kerner eller groft mel

Du kan også tilpasse opskriften efter smag og behov. Ønsker du en grovere version, kan du nemt erstatte en tredjedel af hvedemelet med groft mel.Det giver lidt mere bid og en mere mættende bolle.

Hvis du har en rest creme fraiche/yoghurt (max 2 dl) eller lign kan du med fordel komme den ned i dejen. Brug en tilsvarende mindre mængde vand eller tilsæt lidt ekstra mel.

Vil du gøre dem ekstra spændende, kan du tilsætte kerner – fx græskarkerner, solsikkekerner eller hørfrø. Det giver både smag og struktur, og fungerer rigtig godt i denne type dej.

Kort sagt: Det her er opskriften til dig, der vil have hjemmebag uden besvær – og stadig forkæle dig selv og dine nærmeste med nybagte, velsmagende boller.

Er du på udkig efter ét stort brød, så tjek nemt langtidshævet grydebrød ud 😉

Koldhævede/langtidshævede boller

Supernemme langtidshævede boller

Lav dej på få minutter og server lune boller næste morgen.
4.79 fra 55 stemmer
Print Pin Anmeld
Keyword: bagværk, boller, brød, langtidshævede, langtidshævet, morgenmad
Forb. tid: 10 minutter
Hævetid: 10 timer
Samlet tid: 25 minutter
Servings: 10 stk

Ingredienser

  • 20 g gær alm gær fra køl (ikke tørgær)
  • 3,5 dl koldt vand
  • 1 spsk honning eller sukker
  • 1 tsk salt
  • 450 g hvedemel

Sådan gør du

  • I en stor skål udblødes gæren i det kolde vand
  • Tilsæt dernæst honning eller sukker samt salt og rør rundt med en ske
  • Tilslut tilsættes melet lidt af gangen (da melmængden kan varierer pga melet) Dejen må gerne være klistret, men en sammenhængende masse. Dæk med film og lad stå på køl natten over (min. 10 timer)
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft og stil et ildfast fad med vand nederst i ovnen (skaber damp og gør dem luftige)
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og klat 10 stykker ud på pladen med en spiseske
  • Kom bollerne i ovnen og efter ca. 5 min fjernes det ildfaste fad (så bollerne kan blive sprøde)
  • Bag bollerne færdige i ovnen i ca. 10 min mere indtil de er gyldne og sprøde

Noter

Da dejen er langtidshævet, skal den hæve min. 10 timer (kan sagtens stå i 14-15 timer) på køl inden de bages i ovnen. 
Hvis du ikke oplever at de bliver sprøde, så kan du skrue ovnen op på 225 grader de sidste par minutter 

Her får du mine tips og tricks til at få succes med opskriften. Jeg har svaret på de mest stillede spørgsmål her:

Mine boller bliver flade, hvad gør jeg forkert?

Det er vigtigt, at du først ‘klatter’ dejen ud på bagepladen, når ovnen er varm nok, så de kan komme derind lige bagefter. Dejen er nemlig ‘våd’ og ellers vil den flyde ud. Skal ikke efterhæve. Mængden af mel kan også varierer, så prøv at tilsætte lidt mere mel i din dej næste gang

Mine boller vil ikke blive sprøde, hvad gør jeg forkert?

Det er vigtigt at du tager fadet med vand ud af ovnen igen, da det skaber damp. Derudover kan du bage bollerne i lidt længere tid og evt. på højere varme/grill de sidste 5 min.

Kan man bruge tørgær?

Du kan sagtens bruge tørgær. Så skal du bruge ca. 5 g og blande det i en skål med salt, sukker og mel. Vend tilslut vand i.

Klat dejen ud med en ske
Sådan ser dejen ud næste morgen

111 Comments

  1. du skal have en youtube kanal!! Vidunderlige opskrifter. Du er en fremragende kok!!

  2. Henriette

    De minder meget om nogle boller jeg har bagt, hvor jeg både blander og langtidshæver dejen i en stor frysepose.

    Når bollerne skal på pladen, klipper jeg et hjørne af posen og trykker dem ud.

  3. Pia Hoier

    5 stars
    Virkelige gode og nemme boller – maden vil hellere have dem til morgenmad end morgenbrød fra bageren👏☺️😋
    God søndag☺️

  4. Pingback: Langtidshævede græskarstykker - Madmusen

  5. Nina Janwel

    5 stars
    Virkelig gode og nemme boller. Altså VIRKELIG nemme! Vi tilførte rosiner og det blev lækkert!

    • Tusind tak! Dejligt at høre, at rosiner i også fungerede godt 😊

    • Hi Josephine, rigitg gode opskrifter, mange tak for at dele dem med os alle. Er det muligt at bruge tørgær i denne opskrift? Som udenlands dansker I England kan man desværre ikke købe frisk gær :-), keep up the great work!

      • Hej Dennis. Mange tak. Ja det kan du sagtens, jeg skriver lidt om hvordan du gør med tørgær i teksten under opskriften 😄

        vh Josephine

  6. Stephanie

    Tak for en god opskrift 🙂
    Vi har noget dej tilovers, kan det holde sig mere end en dag eller skal jeg smide det ud?

    • Jeg ved det faktisk ikke, så det må komme an på en prøve 🙃

    • Michella

      Skal dejen æltes igennem dagen efter?
      Og skal de slet ikke efterhæve når de er på bagepladen?

    • Mia Christensen

      jeg vil bare lige sige jeg lavede denne i sidste weekend om fredagen og vi brugte den både lørdag og søndag og jeg synes de blev super lækre begge dage.. 🙂

      • Hej Mia

        Mange tak fordi du har givet dig tid til at skrive. Det er altid rart med feedback og brugbart for andre at læse også.

        vh Josephine

    • Hej
      Er det muligt at lade dejen blive i køleskabet over flere dag, så man kan lave måske kun to boller af gangen? Eller måske fryse dejen ned og så tage den op når man skal bruge?

      • Madmusen

        Hej Naya

        Jeg har ikke prøvet, men tror ikke hævning kan blive ved, når du tager noget fra skålen. Så hellere bage alle og fryse de færdige boller ned. Det gør vi tit. /Josephine

      • Hej Naya
        Har du set, man kan indstille mængden af boller øverst på siden, så man kan “nøjes” med en lille portion. Vi er kun 2 i husstanden her, så jeg laver kun 4 ad gangen… 🌞
        Mvh. Stine

        • Madmusen

          Tak for at svarer (den funktion kan nemlig godt ‘gemme sig’ lidt.Dejligt at høre, at I har glæde af opskriften.

          vh Josephine

  7. Kan man bage dem i alm. Ovn (under over varme) vi har nemlig ikke varmluft 😬 og hvor mange grader hvis det er?

    • Det tænker jeg sagtens du kan, ville nok lige give dem 10-15 grader lavere varme 😊

      • Hvis man konverterer fra var lidt til ovee/under arme, skal temperaturen være 20 g HØJERE. Dvs 180 g varmluft svarer til 200 g i almindelig ovn.
        Jeg har opskrift på tilsvarende boller, de bages ved 180 g varmluft eller 200 g i alm ovn.

  8. Line Andersen

    5 stars
    OMG! Jeg er kæmpe fan! Bager aldrig boller og brød normalt fordi, jeg aldrig synes det særligt godt, uden en rører-maskine – men disse blev helt perfekte og min søn var også vild med dem 🙏🏼❤️

  9. Hej,
    Ved du hvor mange kcal der cirka er i en bolle?

    • Madmusen

      Nej det ved jeg desværre ikke 😉

      • Hejsa. Tak for nogle lækre boller ☺️

        Jeg har lige et spørgsmål til, om du lader vandfadet stå gennem hele bagningen, eller tager det ud efter 5-8 min (det plejer jeg nemlig)☺️

        Mvh

        • Madmusen

          Hej Camilla

          Dejligt at høre at de er et hit🤩

          Nej jeg tager det ud efter ca. 5 min, så de også kan blive godt sprøde. Så præcis som du gør.

          vh JOsephine

  10. Er der en grund til at man ikke kan bruge tørgær?

  11. Er de bagte boller fryseegnede? Eller bliver de kedelige?😊

  12. 5 stars
    Meget lækre boller. Tak for opskriften. Jeg erstatter 120 g hvedemel, med fuldkornsmel, som jeg lige overhælder med kogende vand og lader stå og køle af. Mine børn er stor fan af disse. Tak🤗

  13. 5 stars
    Virkelig lækre og super nemme boller. De var et hit til fødselsdag. Min svigerinde kan ikke tåle gluten så jeg forsøgte at lave en portion på havremel og de blev sindssygt gode, super saftige.
    Tak for opskrift, det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem 😊

    • Fedt at du ændrede på dem, så alle kunne smage. Og tak fordi du har skrevet – det er altid skønt med feedback 🥰

  14. Lader du ovnen blive helt varm først, inden bollerne sættes i ovnen?

  15. 5 stars
    Det her er min nye go to. De er SÅ gode ❤️ Tak for opskrift ☺️

  16. 5 stars
    Super god opskrift. Smagte så godt. Har frosset resten vil bage dem igen med lidt kerner. Tak for opskrift

    • Tusind tak for dejlig feedback – altid skønt med hjemmebag i fryseren. Og du kan sagtens komme diverse kerner i. Har faktisk en opskrift herinde med græskarkerner 😉

  17. De ser virkelige gode! Har besluttet mig for at bruge opskriften til en omgang på 100 stk 😅🙈 Er der noget, jeg skal være opmærksom på ift opskriften, når den ganges så meget op? Og hvordan ved man, der er nok mel i? Jeg tænker at røre den sammen i en industrirøremaskine 🙂

    • Mange tak. De skal have godt med plads til at hæve på kæl. Mængden af mel kan variere så kom lidt i ad gangen.

      Den skal være lidt fast, men stadig blød, lidt svært at forklare.

      Pøj pøj med det ✨

  18. Ann Poulsen

    5 stars
    Av de er gode og virkelig nemme!!

  19. 5 stars
    Fantastisk og nem opskrift, som er blevet familiens favorit boller👏🏼🤩

  20. 5 stars
    Rigtig lækre boller😁

  21. Heidi Schärfe

    5 stars
    Bager aldrig boller, men disse er super gode og virkelig nemme koldhævedeboller er virkelig fan, jeg tilføjede valdnødder, solsikkekerner og ciafrø i, det blev de lækreste boller mums😋
    Tak for opskriften🙏

    • Hej Heidi

      Mange tak for det🙏 Hvor er det fedt at høre, hvor godt det gik, nu du ikke plejer at bage 🥰

      Vh Josephine

  22. Malene Christensen

    5 stars
    Nemme og super gode boller

  23. Kan det grove mel være feks rugmel eller finmalet havregryn dvs “havregrynsmel” – eller hvad har du erfaring med?

    • Hej Anna

      Ja, det kan du sagtens bruge. Dog obs på at mængden af hvedemel måske skal reduceres.

      vh Josephine

  24. Skal de røres sammen med håndkraft eller med en håndmixer? Og er det en spiseskestørrelse der skal på bagepladen eller mere? Sidst men ikke mindst, hæver de ca dobbelt i køleskabet eller mere/mindre? Skal se om jeg har en stor nok skål eller skal over i en gryde (laver større portion). Tak 🙂

    • Hej

      Jeg røre bare med håndkraft med en ske. Alm. bolle størrelse ca. 2-3 spsk.(passer med 9 stk i alt ellers fordel evt. overskydende dej). De hæver lige knap til dobbeltstørrelse vil jeg sige.

      Rigtig god fornøjelse med dem 😉

      vh Josephine

  25. 5 stars
    Velsmagende, nemt og hurtigt 😉

  26. Christine de Blanck

    Super lækre boller! Jeg putter selv 1-2 groftrevet gulerødder i, hørfrø, solsikkekerner og topper dem med sesamfrø. De er så gode! Tak for opskriften🫶

  27. Kære Madmus
    Jeg har bagt de her dejlige boller, men jeg synes ikke, de var færdige, da der var gået et kvarter.
    Jeg havde skruet højere op og givet dem lidt over 20 minutter.
    Er dine altid bagt færdige efter kun 14-15 minutter?
    På forhånd tak for svar.
    Mange hilsner fra Jonna

    • Madmusen

      Hej Jonna

      Hmm ovne kan bage forskelligt, men ja, mine er færdige deromkring. Men så skal du blot bage dem lidt længere ☺️

      Ha’ en skøn dag,
      vh Josephine

  28. Pingback: Nemt langtidshævet grydebrød - super sprødt ✨

  29. Rikke Nielsen

    Kan man lade dem hæve i flere timer end du skriver? F.eks. 16-18 timer?

    • Hej Rikke

      Ja, det tænker jeg godt at du kan☺️

    • Jeg er vild med de her boller.
      Skønt, at man sååå nemt kan få friskbagt morgenbrød.
      Vi er mega fan.

      • Fantastisk at I er mega fan! Det er vi også herhjemme, fordi det er så nemt, at man får det gjort selvom man måske ikke orker. Tak for at skrive, det er skønt at høre at de bliver nydt hos andre 😁

        vh Josephine

    • Sagtens. Jeg bruger en lignede opskrift, der blot indeholder en del havregryn gså. Den kan holde sig 5 dage på køl, står der. Sikkert også mere.

  30. Henning Nielsen

    Super gode boller! Så lette at at lave og med så lille tidsforbrug. En 5’er herfra og tak for opskriften.

  31. Skal man bruge sukker ELLER honning? Altså én af delene. Opskriften og beskrivelsen forvirrer mig lidt

  32. 5 stars
    Smager så godt, og hævede flot

  33. Mine boller blev helt flade. Havde 300g hvedemel og 150g fuldkornshvedemel i. Kan der være en årsag til det?

    • Øv hvor træls. Bagværk kan være tricky nogengange. Har bagt dem over 50 gange og oplevet det et par få gange. Det kan være gæren der ikke har fået det til at hæve ordentligt, ovnen ikke har været forvarmet eller lign.
      Vil anbefale at du prøver igen.
      /josephine

    • Jeg har en lignende opskrift, hvor der er en del havregryn i også. De risikerer også at blive flade. Drøftede det med kollega som bager en del, hun bruger altid lidt mere gær (fx 20-25 g) . Det gør jeg også nu. Det virker.

  34. 2 stars
    Jeg kan ikke få dem gyldne desværre:-(

    • Det er jeg ked af at høre. Tager du vandet ud igen? (da det skaber damp) og ellers skru op for temperaturen til sidst.

      /Josephine

  35. Hej
    Bruger du honning eller suger til dine boller?

    • Madmusen

      Hej Meluka

      Det er lidt forskelligt, kommer an på hvad jeg lige har stående. Begge dele fungerer fint.
      /Josephine

  36. Hej
    Bruger du honning eller sukker til dine boller?🥰

    • Madmusen

      Hej Sofie

      Det er lidt forskellige hvad jeg bruger. Men begge dele fungerer fint.
      God fornøjelse med det,
      Josephine

  37. 5 stars
    Rigtig gode koldhævede hurtig boller. Plejer ikke have meget held med de koldhævede, men de her virkede.
    Erstattede med 100g havregryn, og så kom der et skvæt fløde i, for at få lidt fedtstof i, så de måske er friske lidt længere.
    Brugte honning og de hævede på køl i 12 timer. Slog ikke dejen ned, for det har jeg først læst her i kommentarerne, at man “skal”. De blev gode alligevel, men prøver at slå ned næste gang, bare for eksperimentets skyld.
    Bagte i alm. ovn ved 200 grader, og havde vandet derinde hele tiden. Sprøde og gyldne udenpå, bløde inden i. Men de bagte dog mere end 15 min tror jeg. Tog ikke tid.

  38. Hvor mange frø/kerner tilsætter du?

  39. Jes Siegrist

    Kære Madmus,
    Du mangler at tilføje ordet ” vandet” i din opskrift.
    Ser frem til at prøve opskriften☺️
    Kh Jes

  40. Må det ildfaste fad med vand i godt stå direkte på ovnens bund eller skal det stå på en rist/bageplade nederst i ovnen? Er bange for at ødelægge ovnen ved at gøre noget forkert.

    • Det gør jeg, men ved ikke om det kan ødelægge noget. Ellers så stil det på en rist. vh Josephine

  41. Stine Marie

    5 stars
    De er simpelthen så lækre og nemme at lave. Mine børn har kåret dem til “de bedste boller ever”. Tak for opskriften 🤩

4.79 from 55 votes (37 ratings without comment)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskrift




*