Supernemme langtidshævede boller
Drømmer du om friskbagt brød lørdag morgen, men vil undgå klistrede fingre og timers ventetid? Denne opskrift på koldhævede boller tager 5 minutter at forberede om aftenen, så du kan sove længe og vågne til friskbagte morgenboller.
Forb. tid10 minutter min
Hævetid10 timer t
Samlet tid25 minutter min
Keyword: bagværk, boller, brød, langtidshævede, langtidshævet, morgenmad
Servings: 10 stk
- 20 g gær
- 3,5 dl koldt vand
- 1 spsk honning eller sukker
- 1 tsk salt
- 450 g hvedemel
I en stor skål udblødes gæren i det kolde vand
Tilsæt dernæst honning eller sukker samt salt og rør rundt med en ske
Tilslut tilsættes melet lidt af gangen (da melmængden kan varierer pga melet) Dejen må gerne være klistret, men en sammenhængende masse. Dæk med film og lad stå på køl natten over (min. 10 timer)
Tænd ovnen på 200 grader varmluft og stil et ildfast fad med vand nederst i ovnen (skaber damp og gør dem luftige)
Beklæd en bageplade med bagepapir og klat 10 stykker ud på pladen med en spiseske
Kom bollerne i ovnen og efter ca. 5 min fjernes det ildfaste fad (så bollerne kan blive sprøde)
Bag bollerne færdige i ovnen i ca. 10 min mere indtil de er gyldne og sprøde
Da dejen er langtidshævet, skal den hæve min. 10 timer (kan sagtens stå i 14-15 timer) på køl inden de bages i ovnen.
Hvis du ikke oplever at de bliver sprøde, så kan du skrue ovnen op på 225 grader de sidste par minutter