Herhjemme er pasta og rejer et stort hit, hos både børn og voksne.
Denne ret er super simpel og kan laves på ca. 20 minutter. En perfekt hverdagsret. Det er ikke en ret hvor spaghettien bliver dynget til i sovs, men blot “dækker den”. Hvis du ønsker større mængder sovs, så anbefaler jeg at du tager lidt mere fløde i.
Der er ingen grøntsager i, men du kan evt. tilføje små tern af gulerod/squash.
Alternativt kan du servere gnavegrønt eller en grønt salat til.
Hvis du får rester, kan de godt spises dagen efter.
Tigerrejer i cremet hvidøgssauce
En virkelig lækker ret, som kan laves på bare 2o minutter
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 4 personer
Ingredienser
- 1 spsk olie
- 400 g frosne rå tigerrejer med skal skal være tøet op. Stil enten i køleskabet i løbet af dagen eller tag op nogle timer før
- Salt og peber
- 2 spsk smør
- 4 fed hvidløg hk fint
- 1,5 dl tør hvidvin alternativt hønsebouillon
- 2 dl madlavningsfløde 8 %
- 1 dl piskefløde kan erstattes af madlavningsfløde
- 50 g friskrevet parmesan
- Friskhakket persille eller basilikum til servering
- 400 g spaghetti
- 1 stk øko citron i skiver
Sådan gør du
- Pil skallen af rejerne – men efterlad evt halen (ser godt ud ved servering). Fjern evt tarme, hvis de ikke er fjernet
- Kog spagettien efter anvisning
- Varm olien op i en pande ved middelvarme
- Steg rejerne af to omgange i få minutter og drys med salt og peber
- Stil rejerne til side i en skål/tallerken
- Smelt nu smørret i samme pande som rejerne blev stegt i (de har afgivet smag)
- Svits hvidløget i ca 1/2 minut og kom hvidvin deri, skrab gerne evt rester fra rejerne af med skeen, så smagen kommer med i sovsen
- Lad småsimre til hvidvinen er reduceret med omkring halvdelen
- Kom nu begge slags fløde i og lad simre i et par minutter
- Tilføj parmesan og lad den smelte
- Smag til med salt og peber
- Kom rejerne tilbage i panden og kom citronskiverne deri
- Server med spaghetti og friskhakket krydderurt (jeg blandede det hele sammen i gryden og serverede det blandet sammen)
Lækkert og meget velsmagende. Opskriften var meget let at gå til.❤️
Det er jeg glad for, at du synes 😀 tak for at dele 🙏
Sindsygt godt..
Og godkendt af 18 årig teenagesøn samt manden…
Herligt 😎
Lækker opskrift. Jeg valgte at svitse skaller og hoveder fra rejerne i olie, brændte dem af med cognac, kogte det hele lidt ind i hvidvin med en hakket løg og en gulerod, og brugte fonden til saucen. Det gav en virkelig fyldig smag.
Lækkert! Jeg valgte at brænde skaller og hoveder af i olie, flambere skallerne i cognac, og koge ind med hvidvin sammen med et hakket løg, gulerod og hvidløg. Fonden brugte jeg i saucen. Det gav en virkelig dyb og lækker smag.
Mums, det lyder dælme også godt Bjarne ☺️