Jeg elsker brownie og de her er virkelig lækre, toppingen med knasende karameltopping med salte nødder i giver den lige det ekstra pift. Mums. Er bedst dagen efter eller 2 dage efter.
Brownie bites med karameltopping
En skøn skærekage med den lækreste knasende karamel på toppen
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 20 personer
Ingredienser
- 250 g smør
- 200 g mørk chokolade med ca. 70 % kakaoindhold
- 65 g sigtet hvedemel
- 80 g sigtet kakaopulver
- 1 tsk. bagepulver
- 350 g sukker
- 4 stk æg
Karameltopping
- 150 g sukker
- 150 g smør
- 2, 5 spsk hvedemel
- 1 spsk honning
- 1/2 dl piskefløde
- 80 g salte blandede nødder hk groft
Øvrige
- evt. tandstik og skumfiduser
Sådan gør du
- Varm ovnen til 180 grader.
- Smelt smør og chokolade i vandbad. Når massen er smeltet tages skålen af varmen.
- Find en ny skål og bland her de tørre ingredienser sammen (kakaopulver, mel, sukker, bagepulver).
- Bland de tørre ingredienser med den smeltede chokolademasse.
- Når det er rørt godt sammen tilføjes æggene et efter et.
- Beklæd en form på ca. 34x 24 cm med bagepapir og bag i ovnen i ca. 15 min (imens du tilbereder karameltoppingen).
- Kom sukker, smør, fløde, honning og mel i en gryde v. middelvarme. Kog det kort op i 2-3 minutter, så melet kan jævne karamellen og tykne den – rør godt rundt, så det ikke brænder på.
- Tag af varmen og bland de hakkede nødder i.
- Tag brownien ud af ovnen efter 15 min, hæld den flydende karamel over og bag i yderligere 10 min.
- Tag ud og afkøl. Er bedst dagen efter.
- Servér evt. med tandstik og små skumfiduser.
Dejlige opskrifter du har.
Jeg har et spørgsmål. Hvor stor skal formen være til “Brownie bites med karameltopping” ?
Hej Dorthe
Beklager det virkelig sene svar, din besked havde desværre forputtet sig. Formen er 34×24 cm.
vh Josephine