Hvis du er på udkig efter en nem, smagfuld ret, der både imponerer og tilfredsstiller smagsløgene, så er disse teriyaki kødboller lige noget for dig. De er saftige, møre og vendt i den lækreste sticky teriyaki-sauce, som balancerer det søde, salte og umami på den helt rigtige måde. Kort sagt: de her kødboller er to die for.
Teriyaki kødboller – saftige, sticky og fulde af smag
Den hjemmelavede marinade er fyldt med smag og karamelliserer smukt omkring kødbollerne, når de varmes op. Det giver både en skinnende glasur og en dyb, kompleks smag, der løfter retten langt over det almindelige.
En af de bedste ting ved denne opskrift er, hvor alsidig den er. Du kan servere teriyaki kødbollerne på mange forskellige måder – alt efter hvad du har lyst til, og hvad anledningen er:
- Som bowl med dampet ris, avokado, edamamebønner og friske grøntsager – toppet med sesam og forårsløg.
- I pita eller tortilla med fintsnittet kål, gulerødder og en frisk dressing.
- Med lynstegte grøntsager og nudler for en hurtig og velsmagende hverdagsret.
- Som tapas sammen med små skåle dip, syltede grøntsager og sprøde snacks til gæster eller buffet.
Uanset hvordan du serverer dem, er én ting sikkert: teriyaki kødboller falder i god jord hos både børn og voksne. De kan forberedes i god tid, er nemme at lave – og smager som noget, du ville få på en god restaurant.
Kan du ikke få nok af asiatiske retter, så gå på opdagelse asiatiske opskrifter
Ingredienser
Kødboller
- 400 g hk grisekød du kan også bruge hk kylling eller kalv/flæsk
- 1 dl panko rasp
- 1 stk forårsløg hk fint
- 1 stk æg
- 1 tsk fintrevet ingefær
- 1 fed hvidløg presset
- 1 spsk sesamolie
Teriyaki sovs
- 2 dl teriyaki
- 2 spsk hoisin eller mørk (sød) soya
- 2 spsk “Alm” soya
- 1/2 spsk sesamolie
- 1 spsk Flydende honning
- 1 fed hvidløg presset
Øvrige
- 1-2 spsk Sesamfrø til servering
- 1 stk forårsløg hk fint
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader
- I en skål blandes alle ingredienserne til kødbollerne sammen. Herefter formes de med en teske til ca 20 kødboller
- Kom kødbollerne på en bageplade med bagepapir. Bag midterst i ovnen i ca 12-15 min (afhænger af størrelsen på kødbollerne)
- Når der er 5 min tilbage af kødbollernes tid i ovnen, så starter du på sovsen
Teriyaki sovs
- Hæld alle ingredienserne på en pande ved middelvarme og lad simre 2-3 min til det begynder at tykne
- Vend de færdige kødboller deri og server derefter med sesam og forårsløg
Kan de fryses ned?
Det kan du sagtens 😊
Det kan du 😊
Perfekt
Stor favorit som hele familien elskede 🤩
Hvor er det skønt at høre!
Kan man tilberede farsen om formiddagen og så former bollerne når de skal bruges til aften..? 😊
Ja, det kan du sagtens 😊
Skal der ikke salt og peber i kødbollerne?
Hej Mai, Du kan sagtens komme 1 tsk salt i 😉
vh Josephine
Kæmpe hit i vores familie med to teen drenge👌
Tusind tak for den skønne besked Cathrine 😃 Fedt at hele familien er vilde med dem.
vh Josephine