One pan pasta med cremet parmesansovs

image_pdfimage_print

Hvis der er noget jeg er blevet stor fan af, så er det one pot/one pan retter. Det er ofte meget simple retter, som efterlader et minimum af opvask.

Denne er super nem, idet intet tilberedes før andet. Så kom det hele i fadet og stil i ovnen i ca. 40 min. Du kan sagtens varierer den lagt og bytte tomat ud med eks. squash eller gulerødder. Parmesanen kan også byttes med pikantost.

One pan pasta med cremet parmesansovs

En lækker ret som passer sig selv i ovnen
3.99 fra 58 stemmer
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Hovedret
Keyword: kylling, one pan, parmesan, pasta, tomater
Forb. tid: 5 minutter
Ovntid: 40 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 stk kyllingebryster ca. 500 g
  • 400 g linguine du kan også bruge spaghetti
  • 350 g cherrytomater
  • 100 g friskrevet parmesan
  • 1/2 liter madlavningsfløde 15 %
  • 1/2 liter vand
  • 3 tsk all round krydderi
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Kom de ukogte linguine i bunden af et ildfast fad
  • Placer tomaterne i siderne sammen med kyllingebrysterne. Krydr kyllingen med all round krydderi.
  • I en skål blandes vand, fløde og parmesan, som hældes over det øvrige i fadet
  • Kom midt i ovnen og rør undervejs (ca. hvert 10 min)
  • Efter ca. 40 min er pastaen færdig

Noter

Serveres gerne med en salat eks. spidskåls- eller spinatsalat.
 
Hvis du vil lave til flere end 6 personer, så brug 2 ildfaste fade.

17 Comments

  1. 2 stars
    Smagen var sådan set ok, men spaghettien klistrer mega meget sammen, så jeg var nødt til at hælde en del mere vand på, og alligevel skulle retten have længere tid for at blive kogt

    • Madmusen

      Øv hvor træls. Har kun fået positiv respons, medmindre man har glemt at røre rundt ca hvert 10 min? Gjorde du mon det??

  2. Du skriver 40 minutter, men på hvor mange grader i ovnen?

  3. Camilla

    Kan man evt bruge andet grønt en cherrytomater? Nogen forslag?

    • Madmusen

      Det kan man helt sikkert. Du kunne erstatte tomaterne med eks. squash eller gulerødder 🙂 Pøj pøj med det.

  4. Jim Schou

    5 stars
    Jeg lavede retten i går og fulgt opskriften til punkt og prikke, på nær det med at røre rundt hver 10 minut, da jeg synes, at det var meget besværligt, men både min hustru og jeg synes, at det smagte fortryllende og det er ikke sidste gang, at jeg laver denne ret.

    • Madmusen

      Tusind tak for at dele 🙂 Er super glad for at høre, at det var et hit og I kunne undlade at røre i det. Flere der har lavet uden at røre i det, har desværre oplevet at de klistrede helt sammen.

    • Kan man bruge revet mozzarella i stedet for parmesanost? 😍

  5. Har prøvet at lave den med penne eller skruer i stedet? ☺️

  6. Liselotte Thomsen

    4 stars
    Det ville måske være en god idé, at skrive i opskriften, at det er 200 grader varmluft 😉. Det var først, da jeg læste kommentarerne, at dette gik op for mig, så retten skulle have en del længere tid end de 40 minutter 😀

  7. Kan man bruge andet som allround krydderi? Paprika, karry, grill, barbecue eller tandoorimix? 😊

  8. 5 stars
    Vi prøvede med barbecue, da det var det vi havde hjemme…. 😊
    Og hold nu op hvor var det LÆKKERT!!!
    Det er ikke sidste gang vi får det…
    Selv børnene på 1 og 3 spiste godt af det…👌

    • Tusind tak for skøn feedback. Dejligt at høre at det hittede hele vejen rundt om bordet og at den skal laves igen 🙂

3.99 from 58 votes (54 ratings without comment)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*