Cremet linguine med tigerrejer

image_pdfimage_print

Jeg elsker rejer. Og også gerne kombinationen af pasta og tigerrejer.

Denne version er med en krydderiblanding kaldet “cajun”. Hvis ikke du vil købe alle, så kan du også nøjes med sød paprika eller oregano.

Jeg fandt linguine (lidt mere bred form for spaghetti) hvor sovsen kan sidde godt fast på. Men kan du ikke få det, så bruger du bare spaghetti.

Cremet linguine med tigerrejer

Dejlig cremet pastaret med tigerrejer
No ratings yet
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Keyword: pasta, Tigerrejer
Samlet tid: 25 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 g linguine pasta
  • 300 g rå tigerrejer jeg køber frost med skal
  • Salt til kogevand
  • 1 spsk olie
  • 2 spsk smør
  • 1 spsk hvedemel
  • 1/2 dl hvidvin kan undlades
  • 2 dl piskefløde
  • ca. 3 dl kogevand fra pastaen
  • 1/2 dl friskrevet parmesan
  • Evt frisk persille til servering

Cajun krydderiblanding

  • 3 tsk sød paprika
  • 3 tsk hvidløgspulver
  • 2 tsk oregano
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk løgpulver

Sådan gør du

  • Kog pastaen al dente efter anvisning på pakken i letsaltet vand (husk at gemme kogevandet, men hæld fra pastaen med det samme, så den ikke koger videre)
  • Pil skallen af rejerne (du vælger selv om du vil beholde halen på) og fjern evt tarm, hvis ikke de er rensede
  • I en pande med olie steges rejerne ca 2 minutter til de er lyserøde, vend kort krydderiblandingen i og tag rejerne op
  • Hæld hvidvin på panden og lad simre ca 2 min og hæld over rejerne
  • Smelt smørret i samme pande, drys melet i og pisk godt sammen og lad simre 1 min
  • Tilsæt nu rejer, vin, fløde, pasta, parmesan og 3 dl kogevand
  • Smag til med salt og peber og tilføj evt mere kogevand (alt efter hvor tyk du ønsker sovsen)
  • Server gerne med frisk persille

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*