Denne her islagkage, er sådan en opskrift som har været kendt i min familie. Det er en af de opskrifter, jeg altid kan ty til. For alle der smager den, er vild med den- og så er den nem at lave. Skal laves dagen før og kan laves længere tid endda.
Har du mod på en udvidet version, har jeg også lavet denne med rabarberis på toppen https://madmusen.dk/2017/06/08/daimislagkage-med-rabarberis-og-baer/
Daimislagkage
Det her er en dessert, som vi ofte har fået i min familie. En dejlig nem islagkage med blot 7 ingredienser
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 8 personer
Ingredienser
Nøddebund
- 3 stk pasteuriserede æggehvider
- 150 g sukker
- 150 g mandler
Daimis
- 3 stk pasteuriserede æggeblommer
- 1 dl sukker
- 3 dl piskefløde
- 3 pakker dobbeltdaim
Øvrigt
- Evt. bær til servering
Sådan gør du
Nøddebund
- Tænd ovnen på 175 grader
- Pisk æggehvider og sukker hvidt og luftigt (som en marengs)
- Derefter hakkes mandlerne fint (jeg bruger en minihakker) og vendes forsigtigt i marengsen med en dejskraber
- Find en springform på omkring 18-20 cm. Kom bagepapir i bunden og hæld nøddeblandingen i
- Bag nøddebunden i 35 min. midterst i ovnen
- Stil derefter til afkøling
Daimis
- Æggeblommer og sukker piskes sammen, til det er lys gul i farven
- Pisk fløden til flødeskum i en anden skål
- Vend forsigtigt flødeskummet i æggemassen med en dejskraber
- Hæk daim i mindre stykker og bland i ismassen
- Hæld ismassen over nøddebunden, når bunden er helt afkølet
- Tildæk formen og stil islagkagen i fryseren i min. 4 timer og gerne natten over
- Server evt. med friske bær
Pingback: Nytårsguide - alt fra snack, drink, forret, hovedret og dessert - Madmusen