Cookies med M&Ms

image_pdfimage_print

De her cookies er ikke blot nemme- men skide lækre! De er også helt perfekte at lave med mindre børn i køkkenet. Mine 3 årige drenge hyggede sig med at komme ting i røremaskinen, skære dej ud og pynte med M&Ms – og bedst af alt : testsmage de lune sprøde cookies.

Cookies med M&Ms

Skønne cookies som både store og små elsker
No ratings yet
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Dessert
Keyword: chokolade, cookies, Kage, småkage
Forb. tid: 30 minutter
Køletid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 18 stk

Ingredienser

  • 125 g brun farin
  • 125 g sukker
  • 125 g smør blødt
  • 1 stk æg
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1/2 tsk fint salt
  • 250 g mel
  • 1 pose M&Ms ca. 3-5 stk pr cookie= 55-70 stk

Sådan gør du

  • Start med at tage smøret ud fra køleskabet, så det kan blive blødt
  • Tænd ovnen på 175 grader
  • Kom brun farin, sukker og smør i en røreskål og pisk godt sammen
  • Tilføj derefter ægget og pisk det til en ensartet masse
  • De tørre ingredienser blandes i en skål og tilsættes derefter i skålen og røres kort sammen
  • Tag cookie dejen op, rul som en lang pølse og pak den ind i film og stil på køl i ca 30 min
  • Skær dejen ud i 18 stykker og tril til små kugler
  • Kom kuglerne (max 8-9 stykker pr plade, så de ikke flyder sammen) på en bageplade med bagepapir og tryk dem let flade med hånden
  • Placer 3-5 M&Ms på hver cookie
  • Bag midterst i ovnen i ca 12-13 min. Skal blot blive let gyldne
  • Tag ud af ovnen og flyt hver cookie med en spatel over på en rist til afkøling (de er ret bløde lige når de kommer ud, men bliver hurtigt sprøde)
  • Når de er helt afkølet kan de opbevares i en kagedåse eller anden lufttæt beholder

Noter

TIP. Du kan også gemme den rå cookiedej i fryseren og så tage op og bage, når du får gæster.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*