Jeg har ikke haft særlig meget held med at lave brune kartfoler førhen. Men efter jeg deltog på et julekursus med Umut Sakarya har jeg virkelig fået styr på dem.
Du ved sådan nogle brune kartofler, hvor der hænger godt med karamel på kartoflen. Tricket med lidt piskefløde i karamellen er blevet brugt lige siden.
Uundværlige til julemiddagen juleaften.
Brunede kartofler
Genial opskrift, hvor der hænger masser af karamel på kartoflen
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 4 personer
Ingredienser
- 1 kg asparges kartofler
- 2 spsk salt
- 5 spsk sukker
- 0,5 dl piskefløde
- 40 g smør
- 0,5 dl vand
Sådan gør du
- Kog vand op i en gryde med 2 spsk salt
- Når vandet koger kommes kartoflerne med skræl deri og koges 14 min
- Hæld vandet fra og dæk med koldt vand
- Pil kartoflerne med en kniv
- Find en pande frem og skru op på middelvarme (6 ud af 9). Fordel sukkeret på hele panden
- Når sukkeret er smeltet og taget farve (OBS at det ikke bliver for mørkt, så smager det brændt) skub sukker massen til side i midten af panden og placer smørret der. Når smørret smelter kan du røre det rundt i hele sukkermassen
- Tilsæt herefter fløden og vandet
- Tilslut kommes kartoflerne ned i karamelmassen og simre ved lav varme indtil de skal spises og der er et godt lag karamel på kartoflerne
Super god opskrift på de brunede kartofler til juleaften 🎄
Hvor er jeg glad for at høre det, Bettina. Håber du havde en god juleaften,
Vh Josephine
Tak for opkrævning og opskrivelsen.
Det lyder som en god opskrift. Kan jeg lave dem om formiddagen, tage dem med på lang køretur og opvarme dem i ovn hos værtsparret?
Mange tak Vibeke. Det har jeg faktisk aldrig prøvet, så ved ikke hvordan man evt. opvarmer brune kartofler uden karamellen smelter af😉
vh Josephine
Tak for svaret. Jeg har lige set Meyer foreslå at lave kartofler OG karamel dagen før. Juleaften varmes kartoflerne på pande og overhældes med karamelsovsen. Det prøver jeg. God jul.
Det lyder godt Vibeke og tak for at skrive. SÅ kan flere få glæde af det.
Rigtig god jul til dig,
vh Josephine