Det her er den perfekte ret til dig, som gerne vil serverer en lækker dessert, men ikke bruge timer i køkkenet. Du kan bruge lige de bær du har lyst til eller et mix af bær. Du kan også nemt skifte kiksen i bunden ud med andre marengs, digestive, knuste oreos eller lignende.
Den ser super smuk i serveret i glas eller evt. vinglas.
annonce I samarbejde med nemlig.com kan du nu tilføje ingredienserne til denne opskrift direkte i kurven hos dem. Salt, peber og fedtstof til stegning er de eneste ting, der ikke bliver lagt over (da det betragtes som basislager).
De øvrige ingredienser kan du nu super nemt få bragt lige til hoveddøren. Du kan nemt slette de råvarer fra indkøbskurven, som du evt. allerede har derhjemme.
5 minutters sommerdessert
Ingredienser
- 120 g jordbær skyllet og skåret i mindre stykker
- 200 g mascarpone eller naturel flødeost ikke light version flødeost – gerne alm Philadelphia
- 2 dl piskefløde
- 2 tsk vanillesukker
- 1 tsk øko citron revet skal
- 100 g rutebiler
- Evt 2 spsk flormelis hvis du ønsker cremen mere sød
Sådan gør du
- I en skål piskes fløde, ost, vanillesukker og citronskal let (gør det så langsomt du kan og kun let – for ellers risikerer du at den bliver grynet)
- Kom rutebilerne i en pose og knus dem med en kagerulle eller lignende
- I et glas kommes de knuste rutebiler, derefter cremen og tilslut jordbær
Seneste kommentarer