En super lækker og simpel mazarinkage, som kan pyntes med yndlings skum og bær.
I denne udgave har jeg brugt friske rabarber, men frosne bær kan bruges eller man kunne lave en lækker chokoladecreme med mascarpone/flødeost.
Hvis du ønsker en hel bradepande fuld, så kan du gange opskriften på både kage og skum med 3.
Sommermazarin med rabarberskum
En virkelig skøn sommerkage med den skønneste syrlige rabarberskum på toppen
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 8 personer
Udstyr
- 1 Springform på 18-20 cm i diameter
Ingredienser
Mazarinkage
- 200 g groftrevet marcipan
- 150 g blødt smør
- 100 g sukker
- 1,5 spsk vanillesukker
- 1/2 tsk fint salt
- 3 stk æg
- 60 g hvedemel
Rabarberskum
- 2,5 dl piskefløde
- 150 g frisk renset og skåret rabarber (kan erstattes med eks 150 g frosne hindbær/mango eller lign. og kog op i gryde med sukker, dog uden vandet)
- 2 spsk sukker
- 1 spsk vand
Øvrige
- 100 g mørk chokolade
- Blandet bær og frugt til pynt jeg brugte nogle strimler rabarber, blåbær og hindbær
- Evt lidt mynteblade
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 170 grader
- Kom revet marcipan, smør, sukker, salt og vanillesukker i en skål og pisk lyst og luftigt
- Pisk herefter æggene i , et af gangen
- Vend melet i dejen
- Kom bagepapir i springformen og smør den. Hæld derefter dejen deri
- Bag kagen midt i ovnen i 25-30 min
- Tag ud og afkøl
- Når den er afkølet, smeltes chokoladen over vandbad og smøres ud på kagen. Stil på køl til den er stivnet
- Skær rabarberen ud i små stykker og kom i en gryde sammen med sukker og vand. Kog op indtil rabarberne er helt møre og kan mases i væsken. Tag af varmen og køl helt ned
- Pisk fløden til flødeskum og vend med den helt afkølede rababerkompot
- Fordel rabarberskummet på kagen og pynt med bær og mynte
Uhm…. Skal bage den imorgen til min guddatters studentergilde 🍾💐🇩🇰
Men – jeg skal bage den i en hel alm ovn-bradepande….
Hvor mange gange vil du tro jeg skal gange opskriften op ? ….. er 3 for meget ?
PFT 🙏🏼😊
Ej hvor lyder det godt!
Jeg tror x 2 er lige i underkanten, så jeg ville selv gøre det x 3 (så er du sikker på at bunden ikke bliver for tynd, det er heller ikke bagepulver i)
Du må endelig skrive hvordan den endte med at blive – og rigtig god studenterfest🥰
Hej😊.
Er der noget man kan lave dagen før?
Evt. selve kagen? I så fald hvordan skal den opbevares?
Vh. Rosa
Jeg tænker sagtens, at du kan bage kagen dagen før. Jeg ville opbevare i lufttæt beholder på køl. vh Josephine