Go Back
+ servings
Udskriv
4 fra 3 stemmer

Sommermazarin med rabarberskum

En virkelig skøn sommerkage med den skønneste syrlige rabarberskum på toppen
Forb. tid40 minutter
Bagetid25 minutter
Samlet tid1 time 5 minutter
Ret: Dessert
Keyword: Kage, mazarin, rabarber, skum, sommer
Servings: 8 personer

Equipment

  • 1 Springform på 18-20 cm i diameter

Ingredienser

Mazarinkage

  • 200 g groftrevet marcipan
  • 150 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 1,5 spsk vanillesukker
  • 1/2 tsk fint salt
  • 3 stk æg
  • 60 g hvedemel

Rabarberskum

  • 2,5 dl piskefløde
  • 150 g frisk renset og skåret rabarber (kan erstattes med eks 150 g frosne hindbær/mango eller lign. og kog op i gryde med sukker, dog uden vandet)
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk vand

Øvrige

  • 100 g mørk chokolade
  • Blandet bær og frugt til pynt jeg brugte nogle strimler rabarber, blåbær og hindbær
  • Evt lidt mynteblade

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 170 grader
  • Kom revet marcipan, smør, sukker, salt og vanillesukker i en skål og pisk lyst og luftigt
  • Pisk herefter æggene i , et af gangen
  • Vend melet i dejen
  • Kom bagepapir i springformen og smør den. Hæld derefter dejen deri
  • Bag kagen midt i ovnen i 25-30 min
  • Tag ud og afkøl
  • Når den er afkølet, smeltes chokoladen over vandbad og smøres ud på kagen. Stil på køl til den er stivnet
  • Skær rabarberen ud i små stykker og kom i en gryde sammen med sukker og vand. Kog op indtil rabarberne er helt møre og kan mases i væsken. Tag af varmen og køl helt ned
  • Pisk fløden til flødeskum og vend med den helt afkølede rababerkompot
  • Fordel rabarberskummet på kagen og pynt med bær og mynte