Jeg elsker fisk og havde set en laksemørbrad i Rema, og fik lyst til at lave noget lækkert. Jeg lavede denne laksecarpaccio – som er super nem og smuk. En rigtig god gæsteret, da alt kan forberedes i god tid.
Anrettede den på 2 måder og fik folks kommentarer på Instagram og billedet under viser favoritten.
Ingredienser
- 200 g røget laks jeg brugte laksemørbrad
- 4 skiver tyndtskåret rugbrød
- Frisk dild
- 4 stk æg
- 4 spsk. peberrodssalat færdiglavet, købt i Rema
- Salt
- Smør til stegning
Sådan gør du
- Sæt en gryde over med vand. Når det koger puttes æggene i. Koges i 10 min og skylles med koldt vand.
- Imens æggene koger, kan du gøre det næste klar.
- Skær to skiver rugbrød, så tyndt som muligt. Skær i små firkanter og steg i ca. 3 minutter på panden i lidt smeltet smør. Drys med salt og tag panden af varme og afkøl brødet, så de bliver sprøde.
- Skær laksen i tynde skiver og anret på tallerken.
- Skær igennem viden og få æggeblomme fri. Blommen skæres i små stykker. Det drysses udenom laksen.
- Drys med rugbrødsstykkerne.
- Put peberrodssalaten i en pose og klip hul i hjørnet (som en sprøjtepose). Dup små toppe af creme omkring laksen.
- Pynt af med dild til sidst og server.
- OBS du kan lave rugbrødscrumble og æggene klar forud for evt. gæster. Så skal retten blot anrettes.
Seneste kommentarer