De her små hapsere lavede jeg til noget børnevenlig aftensmad en fredag aften. Min børn var vilde med dem og kaldte dem for ”Mini toast”.
De tager kun få minutter at bikse sammen og så en tur i ovnen. Du kan bruge en neutral smøreost eller en hvidløgs- eller pikantost for endnu mere smag. Vi serverede derudover nuggets, gnavegrønt, frugt og små kanelsnegle lavet i vaffeljern.
De kan også bruges til madpakken eller som snack efter skole/institution eller til uddeling.
Butterdejshapser med skinke og ost
Helt geniale små snacks til eks. tapas
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 28 stk
Ingredienser
- 2 ruller butterdej ca. 270 g/ pr rulle
- 100 g naturel smøreost altenativt kan fed creme fraiche bruges
- 5 store skiver skinke
- 12 skiver ost
- 1 stk æg sammenpisket
- evt. sesam frø til drys på toppen
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Rul 1 butterdej ud på en bageplade med bagepapir
- Smør bunden med flødeosten over det hele og fordel derefter skinke og ost
- Kom det andet lag butterdej ovenpå og pres sammen langs kanterne med en gaffel
- Pensl med æg, drys med sesam og skær ud i 28 små firkanter med pizzaskære (eller kniv)
- Bag I ovnen til sprøde og gyldne i ca. 10 min. Tag ud og afkøl på bagerist
Hej😊
Hvor længe kan de holde sig? Og hvordan plejer du at opbevare dem? OG kan de fryses?😃
De bedste hilsner fra
Helene
Butterdej kan godt fryses, men så vil jeg anbefale dig at lune inden servering ift sprødhed. Jeg vil tro de kan holde sig 2-3 dage på køl ellers i en lufttæt beholder.
Vh Josephine
De smager også godt med Dijon sennep i stedet for smøreost 💕