De her små tærter er helt vildt lækre. De kan nydes lune og kolde (så de er også rigtig gode at bruge til madpakker). De indeholder få ingredienser og er super hurtige art lave. De her er lavet med parmaskinke, men du kan også bruge små skinketern, bacon eller undlade kød deri.
Små filotærter med feta og squash
Geniale til tapas, brunch og madpakke
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 12 stk
Udstyr
- 1 muffinform (silikone eller metal) med 12 rum
Ingredienser
- 200 g filodej
- 200 g puck feta
- 4 stk æg
- 1 tsk peber
- 1 dl mælk
- 1 stk squash
- 50 g revet ost
- 6 skiver parma eller serrano skinke
- Smør eller olie til formen
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- I en skål piskes feta, æg, mælk og peber sammen
- Smør formen med smør eller olie
- Klip filodejen ud til nogle store firkanter (kanterne skal være noget større end de små cupcake rum).
- Kom 3 filostykker forskudt af hinanden på hver rum. Tryk ned i kanterne og fold herefter de kanter der stritter ned, så det former en lille kurv (se video)
- Fordel æggeblandingen i filokurvene
- Skær squashen i tynde strimler og halver parmaskinken på langs. Placer tingene ovenpå hinden og rul til et bånd. Placer hvert ''bånd'' i kurvene
- Drys kurvene med ost
- Bag I ovnen i ca. 15 min. indtil de er gyldne
Seneste kommentarer