En skøn påskekage bestående af citronkage bunde (a la mazarin) med en flødeostcreme med vanille og citrus. Toppen er pyntet med fine chokoladeæg og orangegrene stillet som en lille rede.
Er du mere til chokolade, så kan du undlade citronen og komme et par skefulde kakaopulver i. Personligt elsker jeg en frisk let syrlig kage – og man får lidt chokolade fra toppingen.

Udstyr
- 1 springform 18-20 cm i diameter
Ingredienser
Kage
- 225 G Smør blødt
- 180 G Sukker
- 120 G Marcipan, revet groft
- 1 øko citron, saft og skal herfra
- 4 stk æg stuetempererede (da dejen ellers vil skille)
- 1 Dl Let- eller sødmælk
- 1 Tsk Bagepulver
- 175 G Hvedemel
Flødeostcreme
- 1 Dl Piskefløde
- 200 G Naturel flødeost
- 1 Spsk Citronsaft
- 3 Spsk Flormelis
- 1 Stk Vanillestang alternativt vanillesukker
Øvrigt
- 25 Stk Chokolade orange grene
- 20 Stk Blandede chokoladeæg
Sådan gør du
Kage
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft
- I en skål piskes smør og sukker luftigt
- Tilføj marcipan og citron (både saft og det yderste af skallen) pisk kort
- Pisk æggene i et efter et
- Tilsæt mælken og pisk igen
- I en skål blandes mel og bagepulver sammen for derefter at blive vendt i kageblandingen
- I en springform med bagepapir og smurte kanter hældes kagedejen i
- Kagen bages midterst i ovnen i ca 40-45 min. Efter 20 min kommes sølvpapir over, for at undgå at toppen bliver brændt.Altenativt kan du bage i 2 forme og ca halvere bagetiden. Tjek kagen med en træpind og sikr der ikke klistrer dej derpå
- Lad kagen køle af
Flødeostcreme
- Pisk fløden til skum
- I en anden skål kommes de øvrige ingredienser og piskes godt sammen
- Med en ske blandes flødeskum med det øvrige (kan laves i god tid og stå på køl)
Øvrige
- Del kagen i to og fordel 1/2 af flødeostcremen imellem bundene, den resterende ostecreme fordeles på toppen.
- Placer orangegrenene som en rede og lig æggene deri
Noter
Kagen kan laves i god tid (evt dagen før) og blot stå på køl. Vent dog gerne med at komme chokoladen på før end du skal servere

Jeg bagte denne kage i påsken, men den røg i skraldespanden, fordi den var helt våd, tung og mærkelig. Er der ikke alt for meget smør i forhold til mel?
Det er jeg ked af at høre, mange har bagt den uden problemer – så lyder til at noget er gået galt. Det skal dog siges at det er en mere svampet kage ift. en sandkage eksempelvis 😉
Hej Josephine
Tak for en skøn blog.
Jeg skal bage din citronkage til min datters fødselsdag i morgen.
Hvilken størrelse springform har du brugt?
Pft
Dorthe
Dejligt at høre 🥰 Du skal bruge en med diameter på 18-20 cm