Spaghetti carbonara

image_pdfimage_print

En klassiker jeg tror de fleste af os har smagt. De kan fåes i flere versioner, men spørger du en ægte italiener, så er der ikke fløde i en carbonara (og heller ikke i min).

Noget af det jeg elsker ved det italienske køkken er dets enkelthed. Få gode råvarer der passer godt sammen og ikke en masse andet.

Så få en lækker italiensk klassiker (som børnene elsker). Den er klar på ca 20 min.

Hvis du ønsker et friskt pust kan du servere en “salat” af appelsin/grapeskiver, men vi får intet til.

Spaghetti carbonara

En vaskeægte italiensk klassiker, som smager fantastisk og kræver få ingredienser
No ratings yet
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Keyword: carbonara, pastaret, spaghetti
Samlet tid: 20 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 40 g smør
  • 150 g bacon i tern
  • 1 fed hvidløg
  • 500 g spaghetti
  • 3 æg pisket sammen
  • 120 g friskrevet parmesan
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Sæt letsaltet vand over til spaghettien
  • Smelt smørret i en stor gryde (hvor der er plads til de kogte spaghetti)
  • Kom baconen og et helt fed hvidløg i panden og steg i ca 5 min (hvidløget skal blive brunt)
  • Efter de 5 min smider du hvidløgsfedet ud
  • Lad baconen stege ydeligere 5 min
  • Kog spaghettien al dente (efter pakkens anvisning)
  • Hæld vandet fra (men gem en smule ca 1 dl)
  • Den kogte spaghetti kommes i gryden med bacon
  • Nu vendes de piskede æg og halvdelen af osten rundt
  • Krydr med salt og peber og bland godt sammen, så spagettien bliver “smurt ind” i æg og ost
  • Tilsæt den anden halvdel af osten og bland rundt (tilføj evt lidt af kogevandet for at gøre den mere cremet)
  • Servér

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*