Den her ret er super børnevenlig. Den er nem at lave (tager ca. 15 min i forberedelse og 45 min i ovn). Marinaden er en skøn kombination af sur, sødt og salt, den er klistret og kyllingen saftig.
Jeg serverede dem med rösti og tomatsalat til. Du kan også komme dem i pitabrød eller tortilla.
Kyllingestykker med saftig sur/sød marinade
Virkelig lækker måde at lave kylling på
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 4 personer
Ingredienser
- 450 g kyllingebryst
- 2 stk æg
- 1 dl majsstivelse
- Salt og peber
- Smør/olie til stegning
Marinade
- 4 spsk ketchup
- 1 spsk soya
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 spsk. hoisinsauce
- 1/2 dl eddike
- 1 spsk. olie
- 1/2 dl sukker
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 150 grader.
- Skær kyllingebrysterne ud i mundrette stykker
- Tag en skål og kom majsstivelsen i den ene samt 2 tsk salt og 1 tsk peber
- Tag en anden skål og slå de 2 æg i, som du pisker ud med en gaffel
- Dyp nu kyllingen i majstivelse og derefter i æggene.
- Tag en pande og kom en god klat smør/olie på. Når det er brunet steges kyllingen i nogle minutter pr side, så den bliver brunet. Den skal ikke gennemsteges.
- Imens de steger blander de ingredienserne til marinaden sammen i en skål.
- Kom de stegte kyllingestykker i et lille ildfast fad, hæld marinaden over og fordel den.
- Bages i ovnen, midterste rille, i 45 min. Hvert 15 min. tages fadet ud og marinaden øses op over kyllingen og så ind igen.
Spørger måske dumt, men den spsk soya, du skriver i opskriften, er det soya-sauce?
Ingen dumme spørgsmål – godt at du spørger 😊 Det er bare helt almindelig soya