Hakkebøffer med bløde løg og kålsalat med mormordressing

image_pdfimage_print

Her er endnu en ide til en hverdagsret. Jeg havde i lidt tid gået og tænkt på mormordressing, og at det kunne være lækkert at lave det i en ny version (fremfor den klassiske iceberg version). Jeg lavede derfor spidskålssalat med mormordressing og det smagte skønt.

Ingredienser 3 personer

  • 500 hakket oksekød
  • Salt og peber til bøfferne
  • 1 løg
  • 1 spsk. smør
  • 1 spidskål
  • 1 dl piskefløde
  • Saft fra 1 citron
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 pære
  • 1 dl mandler
  • 1/2 dl groft salt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Lav de salte mandler: Kog vandet i en elkedel, kom i en skål og opløs saltet deri. Kom mandlerne deri i ca.10 min. og si væden fra, bag i ovnen i ca. 15 min på en bageplade med bagepapir. Tag ud til afkøling.
  3. Start med at forme oksekødet til 3 bøffer, krydr med salt og peber.
  4. Skræl løget og skær det i skiver.
  5. Find en pande og steg 1 spsk. smør og steg hakkebøfferne i ca. 4-5 min pr side, lig løgene i kanten af panden og lad dem stege bløde.
  6. Imens tilberedes salaten.
  7. Find en lille skål og bland citronsaft, piskefløde, 1 tsk salt og 1 spsk. sukker til en dressing.
  8. Skyl pæren og del den i tern.
  9. Skyl og snit spidskålen i strimler og evt. del i kortere stykker.
  10. Kom spidskålet i en skål og hæld dressingen over og vend det godt sammen. Kom pærestykkerne deri og drys med de salte mandler.
  11. Server salat med hakkebøfferne og de bløde løg.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*