Tænd ovnen på 180 grader.
Lav de salte mandler: Kog vandet i en elkedel, kom i en skål og opløs saltet deri. Kom mandlerne deri i ca.10 min. og si væden fra, bag i ovnen i ca. 15 min på en bageplade med bagepapir. Tag ud til afkøling.
Start med at forme oksekødet til 4 bøffer, krydr med salt og peber.
Skræl løget og skær det i skiver.
Find en pande og steg 1 spsk. smør og steg hakkebøfferne i ca. 4-5 min pr side, lig løgene i kanten af panden og lad dem stege bløde.
Imens tilberedes salaten.
Find en lille skål og bland citronsaft, piskefløde, 1 tsk salt og 1 spsk. sukker til en dressing.
Skyl pæren og del den i tern.
Skyl og snit spidskålen i strimler og evt. del i kortere stykker.
Kom spidskålet i en skål og hæld dressingen over og vend det godt sammen. Kom pærestykkerne deri og drys med de salte mandler.
Server salat med hakkebøfferne og de bløde løg.