Jeg elsker simremad og det er skønt at servere for gæster, for så skal man ikke stå i køkkenet, når gæsterne er kommet.
Ingredienser
- 1 stk svinemørbrad
- 1 glas perleløg
- 1 pakke bacon i tern ca. 150-200 g
- 1 ds hakket tomat
- 1 ds tomatpure
- 3 tsk paprika
- 3 dl madlavningsfløde eller piskefløde, hvis du rigtig skal forkæle
- 1 stk løg
- 2 tsk salt
- 1 tsk peber
- Smør til stegning
Sådan gør du
- Hak løget fint.
- Afpuds mørbraden og skær den i tynde skiver.
- Smelt smør i en gryde. Svits løgene og tag dem op.
- Kom lidt mere smør deri og svits kødet kort på begge sider (få minutter) og tag op.
- Steg derefter bacon og tilføj paprika.
- Tilsæt nu kød, ds.tomat, tomatpure, løg og fløde. Lad det småsimre i ca. 20 min.
- Tilsæt kort før servering perleløgene og smag til med salt og peber.
Noter
Server med ris eller kartoffelmos til.
Seneste kommentarer