Det her grydebrød kan alle lave. Det er super nemt, kræver få ingredienser, skal ikke æltes og hæver blot i køleskabet over natten. Opskriften tager udgangspunkt i mine meget populære Langtidshævede boller
Men når du laver grydebrød, så får du et smukt brød som virkelig er sprødt i top og bund. Det skal jeg klart lave igen. Brug det til morgenmad, brunch, tapas eller som tilbehør til aftensmaden.
Udstyr
- 1 støbejernsgryde
Ingredienser
- 12,5 g gær
- 4,5 dl koldt vand
- 1/2 tsk salt
- 1 spsk sukker
- 8 dl hvedemel
Sådan gør du
- Udblød gæren i vandet
- Tilsæt salt, sukker og mel
- Rør dejen godt sammen med en grydeske, dæk med film og stil i køleskabet natten over (min. 10 timer)
- Tænd ovnen på 225 grader varmluft og stil din tomme gryde uden låg (ca. 24 cm i diameter) i 30 min
- Hæld dejen ud på bordet og fold den ind over hinanden 4-5 gange og form til en stor kugle/boller
- Kom bagepapir i bunden af den opvarmede gryde
- Kom dejen deri og klip evt med en sakas (hvis du ønsker et mønster)
- Bag i ovnen med låg i 30 min . Tag låget af og bag yderligere i ca. 15 min uden låg til den er gylden
hvor stor en gryde bruger du til den mængde dej
Hej Lasse
Godt at du spørger (får jeg lige tilføjet i opskriften) min gryde er 24 cm i diameter.
vh Josephine
Har netop bagt brødet og taget det ud af ovnene efter i alt 45 min med og uden låg i le creuset. Brødet er fuldstændigt ubagt inde i midten af brødet. Ø10cm ca. så det er ret meget af brødet. Har du selv oplevet det?
Hej Caroline
Ej øv hvor træls, det lyder mærkeligt. Har aldrig selv oplevet det.
vh Josephine