Nemt langtidshævet grydebrød
Det her grydebrød kan alle lave. Det er super nemt, kræver få ingredienser, skal ikke æltes og hæver blot i køleskabet over natten. Opskriften tager udgangspunkt i mine meget populære Langtidshævede boller
Men når du laver grydebrød, så får du et smukt brød som virkelig er sprødt i top og bund. Det skal jeg klart lave igen. Brug det til morgenmad, brunch, tapas eller som tilbehør til aftensmaden.
Nemt langtidshævet grydebrød
Virkelig lækkert og super sprødt brød
- støbejernsgryde
- 12,5 g gær
- 4,5 dl koldt vand
- 1/2 tsk salt
- 1 spsk sukker
- 8 dl hvedemel
-
Udblød gæren i vandet
-
Tilsæt salt, sukker og mel
-
Rør dejen godt sammen med en grydeske, dæk med film og stil i køleskabet natten over (min. 10 timer)
-
Tænd ovnen på 225 grader varmluft og stil din tomme gryde uden låg (ca. 24 cm i diameter) i 30 min
-
Hæld dejen ud på bordet og fold den ind over hinanden 4-5 gange og form til en stor kugle/boller
-
Kom bagepapir i bunden af den opvarmede gryde
-
Kom dejen deri og klip evt med en sakas (hvis du ønsker et mønster)
-
Bag i ovnen med låg i 30 min . Tag låget af og bag yderligere i ca. 15 min uden låg til den er gylden