Denne her kage er til alle der elsker en lækker snasket chokoladekage. Du ved, sådan en der næsten er lidt ubagt inde i midten. Den er toppet med kaffeglasur og chokoladeknapper. Men kan sagtens laves med en glasur uden kaffe.
Den kan sagtens laves dagen før og den bliver meget fast, når den får tid til at køle helt af.
Kan også serveres i mindre stykker med eks. is og bær til.
Snasket chokoladekage
Kagen til dig, hvor den ikke kan blive for snasket 😉
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 9 stk
Ingredienser
- 125 g sukker
- 2 stk æg
- 160 g smeltet smør
- 100 g mørk chokolade hk fint
- 1 dl mælk
- 250 g hvedemel
- 1 knivspids salt
- 50 g kakao
- 1/2 tsk bagepulver
Glasur
- 100 g flormelis
- 3 spsk stærk kaffe
- 2 spsk kakao
- evt. krymmel eller chokoladeknapper
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Smelt smørret i en gryde og tag af varmen. Rør den hakkede chokolade rundt indtil massen bliver blank og ensartet
- Æg og sukker piskes luftigt
- Vend de to masser sammen
- Tilføj mælk
- Bland de tørre ingredienser sammen og vend rundt i dejen
- Hæld i bagepapirsklædt form på ca 18×20 cm
- Bag midterst I ovnen i ca. 20 min (lidt længere, hvis du ønsker den mere fast)
Glasur
- Når kagen er kølet af blandes alle ingredienserne til glasuren og hældes over kagen
- Drys evt. med krymmel eller chokoladeknapper
Mums og tak ❤️