Super lækre amerikanske pandekager fyldt med smeltet ost og skinkestrimler. Jeg havde medbragt dem til buffet til en sommerfest i børnehaven, og fadet blev hurtigt tømt.
De vil også fungerer godt i madpakken, til brunch og lignende ✨ Server helst lune.
Små pandekager med skinke og ost
Geniale små pandekager der kan nydes kolde og lune
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 32 stk
Ingredienser
- 6 stk æg
- 40 g smør smeltet i gryde
- 3 dl mælk
- 270 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 150 g skinkestrimler
- 120 g ost i tern/revet jeg skar en havarti ost i små tern
- Smør til stegning
Sådan gør du
- Start med at dele æggene i hvider og blommer
- I en skål piskes æggehviderne så stive at du kan vende skålen på hovedet, uden at det falder ud
- Vend mel, salt og bagepulver sammen
- I skålen med mel tilsættes æggeblommerne, det smeltede smør og mælk. Pisk fri for klumper med elpisker
- Vend forsigtigt de piskede æggehvider i massen med en dejskraber
- Smelt smør på en pande. Kom 3-4 små klatter på panden, drys med skinke og ost og vend når kanterne er gyldne
Vil man kunne skifte melet til groft? Eks. Grahamsmel.
Jeg ville max udskifte 1/2 af melet med en grovere version
Jeg prøvede opskriften i går som forberedelse til ugens madpakker til min ældste (som går i førskole). De blev virkelig gode, og det er kun godt at der bliver mange pandekager ud af portionen, for det var svært at holde fingrene fra dem, da de var helt frisklavede. Alle i huset kunne lide dem.
Hej Lene
Tak for den skønne tilbagemelding- det er jeg rigtig glad for at høre 😃
Hehe, ja det kan være en god idé at lave en stor portion. Herhjemme forsvandt de også utrolig hurtigt.
Vil man kunne putte os og skinke i, umiddelbart før æggehviderne vendes i? Eller er der en grund til, at skinke og ost drysses på, på panden? 😅
Det var for at undgå at osten smeltede og brændte på, men tror faktisk godt man kunne blande sammen med det øvrige også 😀
Tror du de vil kunne fryses?
Bestemt 🙃